Politiken lørdag: Danmarks Radio har vakt opsigt ved at fjerne en række sange fra den 'ugentlige jukeboks', hvorfra studieværterne vælger musikstykker til deres programmer. Sange som Talking Heads' 'Burning Down the House', 'Highway to Hell' med AC/DC og John Denvers evergreen 'Leaving on a Jetplane' var mere, end DR kunne stå inde for. Også danske numre blev vurderet til at være på kant af det, den aktuelle situation var til. Musikerne er målløse over, hvilken sammenhæng deres sange er blevet tolket ind i. Af frygt for at støde og såre lytterne på Danmarks Radio efter sidste uges tragedie har musikredaktør Eik Frederiksen trukket en række danske og internationale sange ud af den computerstyrede playliste. Han kan ikke give noget tal på, hvor mange musikstykker det drejer sig om, fordi afvejningen foretages løbende. Desuden findes der ingen faste retningsliner for, hvornår en tekst går over stregen. »Der er stor forskel på, hvilke numre der ikke gik i tirsdags, og hvilke der ikke går i dag. Eksempelvis kunne det aldrig falde mig ind at tage Lis Sørensens 'Brændt' af i dag. Men en sang som 'First We Take Manhattan, Then We Take Berlin' (Leonard Cohen, red.) og 'Killing an Arab' (The Cure, red.) vil nok ikke blive spillet foreløbig«. Ingen sortlistning Han understreger dog, at der ikke eksisterer en decideret sort liste over numre, men at han dag for dag og time for time vurderer, hvilken musik der passer til situationen lige nu. Det er enerådigt værterne på de enkelte programmer, der vælger musikken til de enkelte programmer ud fra playlisten. Tidligere på ugen overraskede Danmarks Radio med at fjerne flere af Tordenskjolds soldater inden for dansk musik fra playlisten. Således kunne lytterne på P3 og P4 hverken høre Peter Bellis 'DC-9', Henning Stærks fortolkning af Bruce Springsteens 'I'm on Fire' eller Lis Sørensens 'Brændt'. Farlig ild Henning Stærk ser beslutningen som et alvorligt indgreb og frygter, hvad det på længere sigt kan komme til at betyde, at der ikke er klare liner for, hvornår en sang, skal pilles af computeren. »Jeg synes, man har været ude med den store kost, og hvis det havde været gennemtænkt, ville 'Fire' ikke være blevet taget af. Jeg kan ikke i min bedste overbevisning forstå, den skulle virke anstødelig eller opfordre til ildspåsættelse, for den handler ikke om en ydre, men derimod en indre ild«. Det er tilsyneladende titlen 'I'm on Fire', der har fået DR til at vurdere det gamle Springsteen-nummer til at være på kanten. Teksten handler om en lysten mand, der synger til sin kvinde og begynder sådan: »Hey little girl, is you daddy home, did he go away and leave you all alone, I got at bad desire, I'm on fire«. »Jeg forstår godt, at DR skal passe på med at såre folks følelser, og en computer kender selvfølgelig ikke noget til god opførsel, så derfor sidder der nogle mennesker og vælger sange fra. Men jeg er principielt imod, at der på længere sigt ikke er klare retningslinier for, hvem der bestemmer og ud fra hvad. Man kunne jo tænke sig, at det fremover vil betyde, at eksempelvis politiske sange ville stå for skud, hvis man havde noget imod den enkelte kunstner«. Misforstået Blichfeldt Også Anders Blichfeldt fra Big Fat Snake, der i august udkom med en soloplade, er chokeret over, at en af sangene fra hans plade er fjernet fra playlisten. Nummeret indeholder strofen »Jeg kan tænk' mig at være pilot i en jumbo, lige før jeg lander i New York, og jeg kan forestille mig at være mester i mambo og helt glemme, at tiden den går«. »Jeg er faktisk lidt fornærmet, for de går ind og tager et lille brudstykke ud af en sammenhæng og overfortolker det fuldstændigt. Min sang handler faktisk om det modsatte, nemlig medmenneskelighed«. Lige præcis disse sætninger lægger op til sangens omdrejningspunkt, som lyder: »til tider tror jeg på, at vi alle bliver genfødt, og at evigheden omfatter mig. Og nogle gange tror jeg på, at alle domme bliver omstødt, og på at alle fejl de retter sig«. »Det er helt misforstået. Desuden er det smadderærgerligt, for jeg har kæmpet en kamp for at blive playlistet, og når den så endelig begynder at rulle, så beslutter de at tage den af. Dertil skal siges, at det ikke er nemt at blive spillet i radioen i forvejen«, siger Anders Blichfeldt. Målløs Belli Den mest overraskende sang, DRs musikchef Eik Frederiksen har valgt at skåne lytterne for, er nok Peter Bellis 'Har du nogensinde set København fra en DC-9?'. Belli selv var nær faldet på bagen, da han blev klar over, at den var taget af computeren i Radiohuset. »Hvad siger du, vil de ikke spille den? Jeg er målløs. Det er jo fuldstændig latterligt. 'DC-9' er jo en smuk og glad sang. Der må virkelig sidde nogle derinde hos DR, der ikke har forstand på ord. Jeg tager selvfølgelig stor afstand fra det, der er sket i USA, men det har ikke en disse med DC-9 at gøre. Det var jo en Boeing 747, der fløj ind World Trade Center«. I sangen hylder Peter Belli iskoldt øl og nøgne piger i Nyhavn, mens han samtidig kritiserer forholdene for de ringest stillede i samfundet. Men DC-9, en passagerflyver, der kan transportere et par hundrede mennesker, har antageligt været kodeordet, der kan fremkalde de skrækkelige billeder fra New York. Sangen begynder: »Har du nogensinde set København fra en DC-9? Har du nogensinde set København fra en DC-9? Har du nogensinde set det? Det er et smukt syn. At kigge ned, når tågen letter, og solen står højt over byen«. »Jeg kan ikke gøre andet end grine ad det og så sige, at folk må komme ud og høre den live i stedet for«, griner Belli, stadig lettere chokeret.