Politiken tirsdag: Den franske forfatter Michel Houellebecq er en modig mand. Inden for kun en uge har han formået at forsvare europæernes sexturisme i Sydøstasien, svine araberne til, glorificere judaismen og samtidig erklære sig som tilhænger af marskal Petain, som mellem 1940 og 1944 ledede den tyskvenlige, antikommunistiske og antisemitiske marionetregering i Frankrig. Men nu kommer regningen for det, nogle kalder Houllebecqs sædvanlige provokationer, men som hans store læserskare på den autoriserede Houllebecq-hjemmeside betegner som modet til at sige det politisk korrekte Frankrig midt imod. Michel Houellebecq har i flere år været en af Frankrigs mest solgte og mest omdiskuterede forfattere. Sexscenerne i hans sidste bog, 'Particules elementaires', skabte skandale, og for godt en uge siden kom romanen 'Plateforme' på gaden. Læserne river bogen ned af boghandlernes hylder, 22. september skal han indvie et nyt litterært tv-program på hos stjernejournalisten Guillaume Durand, og retssagerne mod ham indløber i en stille strøm hos hans advokat. Spørgsmålet er, om han kan holde til den høje profil. I går skrev den marokkanske regeringsavis Liberation nemlig på forsiden, at Michel Houellebecq helt bevidst søger en såkaldt fatwa ligesom Salman Rushdie. En fatwa er et religiøst dekret, som kan ende med en dødsdom, og over et foto af Houellebecq skriver avisen: »Denne mand hader jer«. Så er jagten på forfatteren på grund af hans åbenlyse had til islam ligesom givet fri. »Den mest idiotiske religion er trods alt islam. Når man læser Koranen, har man nærmest lyst til at bryde sammen«, siger han i et stort interview i denne måneds udgave af det litterære magasin, Lire, og i romanen 'Plateforme' indrømmer hovedpersonen sin glæde, når han hører om en arabers død. Stormuftien af Marseille, Soheib Bencheikh, peger på Houellebecqs ifølge ham totale uvidenhed om islam, men tilføjer, at forfatteren hermed er typisk for niveauet i Frankrig og i Europa. »Han er i sandhed en søn af sit århundrede«, siger han, mens andre islamiske ledere truer med retssager. Rundtur i Thailand Denne polemik er blot en af flere, som er opstået i kølvandet på 'Plateforme'. I romanen rejser en fransk mand til Thailand på en rundrejse med et fransk selskab. Vi møder de eksalterede miljøfreaks, de klassiske venstreorienterede, som ved alt om alt og er bekymrede på den fattige verdens vegne, en slagter og hans hustru med benene på jorden og en enlig herre, der ligesom hovedpersonen Michel godt kan lide damer - også dem, man skal betale for. »Synes De ikke, det er en skandale, at nogle tykke grise kan rejse ud og bolle nogle piger for næsten ingenting?«, spørger en af kvinderne, Josiane, forarget. »For næsten ingenting«, lyder svaret fra hovedpersonen. »Jeg betalte 3.000 baths, det er det samme som prisen i Frankrig«, tilføjer han, mens den anden skurk, Robert, sætter trumf på. »De har betalt lidt for meget. På den anden side, hvis pigen var prisen værd .«. Så eksploderer Josiane. »Jeg brækker mig ved at tænke på, at et stort svin kan stikke sin pik op i et barn«, råber hun og får omgående igen. »Intet tvinger Dem til at ledsage mig, Madame«, svarer hovedpersonen. Hård kurs mod sexturisme Kritikerne af bogen anklager Michel Houellebecq for at forsvare sexturismen og misbruget af børn og ganske unge prostituerede. Det afviser han kategorisk og forklarer, at han har skrevet en roman om et kendt fænomen, og at reaktionerne blot afspejler en manglende vilje til at se denne realitet i øjnene. Her er han ude på tynd is. I modsætning til Danmark, hvor myndighedernes holdning til sexturisme er meget tilbagelænet, har det franske politi valgt at sætte ind mod denne trafik. En lov fra 1994 gør det muligt at retsforfølge personer, som har udnyttet børn i udlandet, når de vender tilbage til Frankrig. Sidste år blev en funktionær idømt syv års fængsel, fordi han i Thailand havde haft sex med en mindreårig. Funktionæren blev afsløret af billeder på en tilbageholdt videofilm, og sagen vakte stor opsigt i Frankrig. »Med denne bog forsøger en kendt forfatter som Michel Houellebecq at bagatellisere problemet«, mener Claire Brisset, tidligere talskvinde for den franske Unesco-komite og leder af en organisation for børns rettigheder. Slagsmål om guide Houellebecq er også kommet i slagsmål med folkene bag guideserien 'Le guide du routard', som er de fodformede og helt unge franskmænds ledsager på rejserne. Han gør tykt nar ad guidens 'forargede og protestantiske holdninger til asiaternes sexliv« og kalder forfatterne 'idiotiske protestantiske humanister'. De har svaret igen med et sagsanlæg og minder om, at guiden netop er med til at finansiere et center mod prostitution i Thailand. I det hele taget er selv Houellebecqs forsvarere ved at være trætte. I 'Lire' skriver chefredaktør Pierre Assouline, at man kan grine ad hans provokationer og nyde hans suveræne behandling af sproget, men med udtalelserne om Islam og forherligelsen af marskal Petain griner man ikke mere, fastslår han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








