Politiken torsdag: »Det bedste har vi endnu til gode«, hedder det i et Bill Clinton-citat, som fødselaren DR 2 bruger på sig selv. Men meget har tilsyneladende allerede været godt. Kanalen runder i dag de første fem år med en række flotte kurver som ballast. Og den bedste gave er en dugfrisk undersøgelse, hvor knap en femtedel af danskerne giver udtryk for, at fødselsdagsbarnet har udviklet sig til det bedre over det seneste år. »Tre procent siger det modsatte, så det har jeg valgt at rubricere som statistisk usikkerhed«, bemærker kanalchef Torben Frølich, der helst beskriver udviklingen i de fem år med fire ord: fra overflødig til uundværlig. Kanalens dækningsgrad er på de fem år steget fra halvdelen til ca. 80 pct. af danskerne, og ifølge tv-direktør Bjørn Erichsen i DR »kan vi godt være lidt stolte over, at vi ofte får skældud fra den femtedel af befolkningen, der endnu ikke kan se os«. »Allerede ved toårsalderen vidste vi, at hun var begavet, og i børnehaven talte de voksne om det lille og kloge barn, der opførte sig anderledes end de andre i den røde stue«, sagde tv-direktøren i går til kanalens medarbejdere ved en reception, der vil blive brugt som ramme for de mange timers fødselsdagskavalkade på skærmen i aften. Kanalen vil gerne have flere seere, men den bedyrer samtidig, at det ikke skal ske for enhver pris. Specielt ønsker den at få bedre fat i de yngre årgange. Efterårets programplan tyder dog på, at aldersfordelingen næppe vil rykke sig afgørende mod det yngre publikum over det næste halvår. I seks programmer under fællestitlen 'Størst er kærligheden' fortæller lige så mange par om, hvad der binder dem sammen trods alle odds og giver hvert sit bud på, hvordan man holder liv i det voksne parforhold. Samme tråd går igen i portrætfilmene 'To må man være', som er fortællinger om kærligheden i parforhold, som for længst har passeret sølvbryllupsalderen. Og der bliver også masser af snak i de ti programmer, hvor to kendte mennesker uden indbyrdes personlige relationer tilbringer to dage sammen på en ubeboet ø, hvor de ikke efter Robinson-modellen skal stemme hinanden ud men tværtimod dele livserfaringer og tanker. 'Jagten på historien' foretager over otte søndage nedslag i historien ved at lade to fagfolk med forskellige synspunkter fremsætte deres opfattelse af en bestemt begivenhed eller person. Seks unge kvindelige instruktører har fået frie hænder til at tegne hver sit filmiske portræt af et menneske, som de er nært og personligt forbundet med. 'Fra baggård til big business' er en stribe programmer om kendte danske virksomheder, der som Danfoss og Lego bygger på et enkelt menneskes idé og viljen til at føre den ud i livet. Flemming 'Bamse' Jørgensen ville gerne have skrevet 'Catch the wind', men Donovan kom ham i forkøbet tilbage i 1965. Nu får han muligheden for at hale lidt ind på historiens gang i musikserien 'Favoritter', hvor en række populære pop- og rocksangere for en afteng(l)emmer deres eget repertoire for i stedet at synge sange, som de ville have givet meget for selv at være ophav til.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.