Politiken fredag: DR og Sony inviterer nu andre aktører på plademarkedet til at gå ind i et banebrydende netprojekt, som sandsynligvis vil blive lanceret her i efteråret. I al hemmelighed har de to parter sammen udviklet en ny type radiokanal på Internettet, hvor man ud fra princippet 'høre, hente og handle' med blot få klik på computermusen kan købe den musik, der spilles på kanalen. Med det overraskende udspil bevæger de to partnere sig ind på det område, som efterlyses i Kulturministeriets nye handlingsplan 'Kultur til bredbånd', der samler en række målsætninger for IT-udviklingen på kulturområdet. Planen fastslår, at »digitaliseret kultur repræsenterer en kommerciel ressource«, ligesom den præciserer, at »der i gennemførelsen af handlingsplanen skal indgå overvejelser om mulighederne for offentligt- private samarbejder«. Planen er blevet til på grundlag af redegørelsen 'Kunst i netværkssamfundet', som et udvalg under Kulturministeriet fremlagde i juli. Rapporten nævner, at der i udlandet findes radiostationer, hvor lytterne direkte kan klikke sig ind og købe netkanalernes musik, og det hedder i en konklusion, at »der åbner sig således her en markant ny mulighed for at kombinere afvikling af radio med yderligere marketing og salg«. Sikring mod pirater Radiodirektør Leif Lønsmann i DR: »Meldingerne fra Kulturministeriet kommer som en appelsin i turbanen. Med vores koncept sidder vi med nøglen til den dør, man ønsker at åbne med redegørelsen og handlingsplanen. Vi er hidtil gået meget stille med dørene, men nu fremrykker vi projektet og inviterer andre aktører på plademarkedet til at gå ind i en dialog. Både hos Sony og i DR er der en interesse i at få andre med, og for vores vedkommende spiller det naturligvis også ind, at vi nødigt skulle forlove os med et enkelt selskab«. »Vi har testet og udviklet et system, som efter vores opfattelse er til fordel for alle parter: flere præsentationsmuligheder for kunstnerne, bedre eksponering af dansk musik, stimulering af pladesalget samt et større musikudbud. Et af problemerne i udviklingen har været at skabe sikkerhed for betalingsoverførslen, men det mener vi nu kan løses. Teknisk er der også ved at være en løsning på trapperne til sikring mod piratkopiering«. Også direktør Jan Degner fra Sony er indstillet på, at der skal flere aktører fra plademarkedet med i projektet: »Både for DR og Sony har det været en spændende udfordring at udvikle systemet, som tager afsæt i sund fornuft. Dels er det væsentligt med et samarbejde på tværs i kulturverdenen og på tværs af de forskellige interesser, dels er det for os begge vigtigt at være på forkant med den tekniske udvikling. Vi har stået som pionererne, men alle på markedet skal have mulighed for at være med, så vi vil nu bringe det op på et bredere plan i pladebranchen. Kanalerne vil jo kun fungere effektivt, hvis alle deltager«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








