DR hylder fjernsynets fødselsdag

Lyt til artiklen

»God aften. Dette er fjernsynet«, sådan indledte Danmarks Radio tv-alderen for næsten 50 år siden. Tirsdag den 2. oktober fejrer DR sig selv med to timers direkte fødselsdagsshow fra TV Byen i Gladsaxe. Udsendelsen, der styres af Natasja Crone og Morten Løkkegaard, bliver en kombination af historiske tv-klip og underholdning, bl.a. diverse fraklip fra de sidste 50 år. Dagene før og efter fødselsdagen fylder DR også med masser af historiske arkivklip, bl.a. en gennemgang af fem årtiers sportstv. Fødselsdagen var et af hovedtemaerne, da DR TV torsdag præsenterede efterårets program. Og ifølge tv-direktør Bjørn Erichsen bliver der i efteråret taget kraftigt revanche fra en sommer præget af genudsendelser. »Vi havde et forrygende forår med tre store grand prixer og en sommer, som vi ikke helt kunne være tilfredse med«, konstaterede tv-direktøren ved efterårspræsentationen. En af de store nyskabelser - i hvert fald for DR - bliver morgen-tv, som ventes at gå i gang i løbet af de næste par måneder. I modsætning til f.eks. TV 2s morgenflade, der er en blanding af korte nyhedsudsendelser, tegnefilm og kendissnak over en kop kaffe, satser DR udelukkende på nyheder. Og konceptet bliver nærmest som en slags dansk CNN. En del af morgennyhedsstrømmen hentes da også direkte fra det europæiske svar på CNN, Euronews, hvis indslag forsynes med danske speaks og sendes på DR. Video og SMS En gennembladring af DRs tykke efterårskatalog afslører også, at den ellers hendøende danske musikvideo nu får chancen for at blive genfødt. Musikvideoer bliver nemlig en vigtig bestanddel i DRs ungdomssatsning, BoogieTv, der fra slutningen af året sendes fra 15.30 til 17 på alle hverdage. Programmet byder bl.a. på muligheden for at ønske videoer via Internet eller SMS. Om det så resulterer i mange danske musikvideoer på skærmen kan kun tiden vise. Hovedparten af DRs samlede sendeflade forbliver dog med sikkerhed dansk, forsikrer programdirektør Lars Grarup: »DR TV er en dansk station. Derfor er vi også stolte af, at mindst to tredjedele af alt, hvad vi sender, er danske tv-programmer«, fastslår han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her