0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Operafestival i klemme

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bestyrelsesformand Jesper Berning måtte alene forklare de mange tomme pladser til operafestivalen. Den kunstneriske leder udeblev. - Foto: Martin Lehmann

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politiken torsdag: Indtil nu har kompagniet International Opera Challenge (IOC), der står bag Københavns Opera Festival, kun mødt et trægt billetsalg og en kritisk presse. Udsigten til at opleve Verdis 'Rigoletto' og Puccinis 'Tosca' med såkaldte internationale verdensstjerner har ikke været nok til at få det danske operapublikum til at kæmpe om pladserne.

Og billetterne til syv ud af ni forestillinger har slet ikke været i salg. Først i går åbnede billetsalget for endnu en forestilling. Samtlige 5.000 pladser har efter sigende været reserveret til private sponsorer og virksomheder, som har fået rabatter, fordi de enten selv har investeret i foretagendet, eller fordi de har aftaget en stor mængde billetter. Advokat Jesper Berning er bestyrelsesformand for IOCs støtteforening og har det overordnede økonomiske ansvar for festivalen.

»Vi er meget skuffede over det sløve billetsalg. vi havde faktisk forventet, at operapublikummet ville stå i kø for at få billetter. Men det gjorde de ikke. Måske fordi de har en forestilling om et gammelt Forum med dårlig akustik, og fordi de ikke kender navnene«, siger han.

Dog oplyser han, at der til gallakoncerten i aften er solgt omkring 3.000 billetter, og han håber det bliver en succes, der kan få billetsalget til de andre koncerter til at accelerere.

Det svigtende billetsalg rammer også Forum, som lægger hal til festivalen. Ifølge arrangementchef Eva Vedel er de meget kede af at have fået penge i klemme, men hun fortryder ikke at have taget imod arrangementet.

»Vi vil gerne være med til at satse på nye projekter, men vi burde måske være gået mere ind i indholdet. Den præsentation, vi fik, gav et fornuftigt billede af et godt projekt med en bestyrelse og et økonomisk grundlag, som var i orden«, siger hun.

Eva Vedel vil dog hverken udtale sig om, hvorvidt de føler sig taget ved næsen, eller om Forum skal danne ramme om næste års Opera Festival.

Ukendte verdensstjerner
IOC har til formål at give unge talenter mulighed for at optræde med internationalt erfarne og anerkendte kunstnere, samt at give dem en chance inden for en scenisk karriere. Men hverken det danske operamiljø eller musikpressen har hørt om hovednavnene eller de to udenlandske dirigenter Daniel Lipton ('Rigoletto') og Alexander Frey ('Tosca').

Jesper Berning udtaler sig også om de kunstneriske overvejelser, fordi IOCs kunstneriske leder og primus motor, Brian Dan, angiveligt ikke har tid til at tale med pressen, da han forbereder sin egen barytonrolle som Scarpia i 'Tosca'. Berning fastholder, at der er tale om store navne og begrunder enhver skepsis med, at »vi bor i jantelovens land«.

Den canadiske dirigent, Alexander Frey, bakker op og understreger, at der er tale om meget kendte solistnavne. I hvert fald i udlandet.

»Vi taler verdensklasse. Kendte navne i Canada er ikke nødvendigvis kendte i Europa, og det er også min opfattelse, at Danmark er mere isoleret end resten af verden med hensyn til operanavne«, siger han.

Et lynprojekt
Operafestivalen er blevet til som et lynprojekt. I maj var der først tale om en opførelse af 'Andrea Chenier' i Cirkusbygningen med et stort ungarsk orkester. Men for at ramme mere folkeligt blev forestillingen ændret til 'Rigoletto' og 'Tosca'. Scalaoperaens store scene ville fysisk fylde for meget i Cirkusbygningen og derfor sluge mange af de gode pladser. Det endelige valg faldt på Roms Filharmoniske Orkester, og dermed fik festivalen sine nuværende rammer. På kun én måned er scene og kulisser hentet til Danmark, sangerne har indstuderet deres roller, og auditions er blevet afholdt for at finde de nye talenter, der skulle have chancen for at stå på scenen i mindre roller. Men kun 17 sangere dukkede op, angiveligt på grund af ferien, og på den unge talentmasses rolleliste står nu kun to danskere, to finner og en svensker.

Det grundlæggende for IOC er netop at skabe danske masterclasses og bringe dem op på et niveau, så de kan stå som modstykke til de store stjerner. Jesper Berning er ganske tilfreds med 'de unge talenters' repræsentation på festivalen. Han havde dog gerne set flere danskere på scenen.

»Inklusive Brian Dan er de seks alt i alt, og på længere sigt er det antal ikke tilfredsstillende. Men fordi det er første år, vi laver festivalen, kan vi leve med det«, siger han.

Hemmelige sponsorer
Copenhagen Opera Festival er budgetteret til små ti millioner kroner, hvor blandt andet en anonym storbank og 13 private investorer har tilført penge til projektet. Modsat normale markedsføringsomstændigheder ønsker de at være anonyme, kun Jesper Berning selv oplyser, at han personligt står for »et antal hundredtusinder«.

»Sponsorerne ønsker ikke at sætte fokus på sig selv, men at støtte et godt kulturelt formål. Om pengene går til Verdensnaturfonden eller IOC, kommer ud på ét«, siger han.

Erhvervsministeriets Vækstfond har stillet kaution på to millioner kroner for den hemmelige storbank og risikerer at tabe halvanden million, da banken selv er ansvarlig for 25 procent af garantien. Men Vækstfondens finansieringskonsulent, Bent Ole Steffensen, forventer højst et tab