Politiken lørdag: For første gang nogensinde valgte juryen at dele årets danske Grand Prix i to. De to prisvindere blev Niels Frandsen og Eske Holm. Frandsen vandt med 'Epidemien'. Instruktøren blev selv som etårig ramt af polio, og med sit eget liv som udgangspunkt fortæller han om den store polio-epidemi i 1952. På én gang et stykke danmarkshistorie og en usentimental selvbiografisk fortælling. Den anden vinder blev danseren Eske Holm, der i filmen med Norman Mailer-titlen 'Hårde drenge danser ikke' fortæller om dansen og sit eget liv som danser. Bedste danske novellefilm blev Martin Strange-Hansens lune filmskolefilm 'Når lysterne tændes' om en parkeringsvagt, der udvikler en farlig smag for hemmelige fristunder og gule ærter. Bedste danske dokumentarfilm blev Anders Gustafssons 'Fodbolddrengen', mens det bedste portræt ifølge juryen var Dorte Høeg Brasks 'Radiofolket', der fortæller om tre mennesker, der kender hinanden via en lokalradio. Også Dorte Høeg Brask er nyudklækket fra Den Danske Filmskole, der således kunne notere to sejre. En særlig hilsen sendte juryen til Alice de Champfleury for hendes charmerende og originale tegnefilmserie om drengen Ernst. Dermed var der ingen priser til forhåndsfavoritter som Jon Bang Carlsen ('Portrait of God') eller Anne Wivel ('Slottet i Italien'). Heller ikke de store kommende biografsatsninger med en ung generation dokumentarfilmskabere ved roret fik noget med hjem. Så der var hverken priser til Sidse Stausholm og Mikala Kroghs 'Omveje til frihed' eller Sami Saif og Phie Ambos 'Family', der ellers snart skal satses stort på i de danske biografer. To priser til Belgien Den udenlandske jury gik til de belgiske vafler. Grand Prix gik således til belgisk socialrealisme i skikkelse af Olivier Masset-Depasses 'Chambre Froide', der stilrent og sikkert fortæller om det nedkølede forhold mellem en slagterenke og hendes voksne datter. Også den mest overraskende film, mente juryen, var belgisk, idet man pegede på det belgisk-canadiske komikerpar Dominique Abel og Fiona Gordons 'Walking On The Wild Side'. Filmen om den generte ungkarl, der misforstår situationen og tror, at en rengøringskone er prostitueret, er i slægt med tidligere tiders komiske idealer fra stumfilmens dage til Jacques Tati. Mest fantasifuld var ifølge juryen den hollandske animationsfilm 'Far og datter' af Michael Dudok de Wit. I en særdeles original streg fortælles en almenmenneskelig, ansigtsløs fortælling om en datter, der bliver ved med at savne sin far, mens tiden går, livet leves, årstiderne skifter og landskabet forandres. En pressejury skulle for første gang på Odense Film Festival også give sit bud på den bedste udenlandske film. Her faldt valget på den israelske instruktør Hadar Friedlichs 'Sorg'. En dæmpet og enkel, men følelsesmæssigt uhyre stærk fortælling om en taxachauffør, hvis søn har begået selvmord i den israelske hær. Filmen kan samtidig ses som en kommentar til livet i nutidens Israel.