Politiken søndag: Man kan både bakke snagvendt og besøge den spejlægvendte planet på den nye cd-rom 'Kaj & Andrea - skal vi lege?'. Skiven er fuld af aktiviteter, papegøjesnak og spil for børn i alle aldre, og de populære dukkers forældre, Kjeld Nørgaard og Hanne Willumsen, har lagt stemmer til og ført dukkerne. Udformningen af projektet har firmaet Ultimatum stået for. »Det var vigtigt for os at være tro mod dukkerne og tage udgangspunkt i deres univers«, fortæller Ultimatums Emil Clausen, der er projektkoordinator og manuskriptforfatter på projektet. »Det nye er interaktiviteten: at Kaj & Andrea taler til dig. Man kan få lov til at lege med dem i stedet for bare at se dem på tv«. Kjeld Nørgaard, Kajs far og fører gennem 30 år, har løbende læst og suppleret teksterne. Han mener ikke, at springet fra børne-tv til cd-rom er unaturligt. »Kaj & Andrea udvikler sig jo også hele tiden. Og Kaj og mig har da skullet tænke i nye baner og forholde os til sådan noget som Internettet«, fortæller Kjeld Nørgaard med meget Kaj'sk stemme. »Kaj & Andrea er nogle figurer, der altid vender op og ned på tingene, og de har overrasket mig mange gange«. Under arbejdet med cd-rommen kom det bag på ham, hvor godt fat i dukkernes særlige karakterer 'de unge computernørder' havde. Og han tror da også, at det er forældre, der selv er vokset op med Kaj & Andrea, der vil blive skivens købere. Kysse-kysse-kysse Kaj & Andreas univers er det samme som i tv-programmerne. På cd-rommen hopper man rundt i reolen og på skrivebordet sammen med dukkerne, mens de snakkesalige dyr lader næbbet og munden gå som sædvanligt. Kaj fortæller eventyret om, hvordan han vandt prinsessen og det halve kongerige. En rejse, der fører frøen og brugeren forbi 'den store urtidsfugl', som Kaj kalder storken. Og igennem 'den ørkesløseste af alle ørkesløse ørkener', før prinsessen Andrea venter med næbbet klar til en gang 'kysse-kysse-kysse'. Den digitale udgave af Kaj kan også snøre munden fuldstændig sammen, som vi kender det fra tv. På turen rundt i dukkernes verden kommer man også forbi 'Swingteltet', hvor man kan jamme med Kaj & Andrea, Kuk-teatret, hvor man klæder dukkerne ud og ikke kan undgå at få en kommentar med på vejen om valget af kostumer, og planeterne 'den spejlægvendte planet' og Lorteplaneten'. På sidstnævnte kører Andrea rundt i en lyserød sportsvogn og hjælper dyrene på toilettet, inden de gør i pelsen. Alt sammen for at undgå, at lorteniveauet på planeten stiger og med risiko for, at dyrene skider i bilen. Cd-rommen er produceret af DR Multimedie, og den frække fugl og frø udkommer i digital form 5. september.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







