Politiken tirsdag: De ti største københavnske teatre markerer en sjælden grad af enighed, når de om få dage præsenterer den kommende sæsons repertoire i en ny og særskilt teateravis. Hermed gør de op med Artes historiske rolle som formidler. Udspillet er samtidig et brud med det gældende millimeterdemokrati til fordel for en ordning med større vægt på en markedsøkonomisk orientering. På et møde i dag vil teatrene - Aveny-T, Betty Nansen Teatret, Bellevue Teatret, Det Ny Teater, Folketeatret, Gladsaxe Teatret, Nørrebros Teater, Privatteatret, Rialto Teatret og Østre Gasværk Teater - orientere om fremstødet, som er det væsentligste element i en ny samarbejdsaftale mellem de store professionelle scener i København. Politisk godkendt Udspillet er godkendt fra politisk hold, og Arte er gået med til at overlade en del af sit markedsføringsbudget til de ti teatre. For begge parter er tale om at gøre dyd af en nødvendighed. De store teatre er presset, der er voldsomt behov for nytænkning, og samarbejde bliver stadig mere nødvendigt. Hermed er givet grundlaget for den næsten historiske enighed. Arte vil gerne bevare sin rolle og byder derfor på efterårets licitation over billet- og abonnementsordningen i det storkøbenhavnske teaterliv. Men som noget nyt er markedsføringsdelen udskilt som en særlig del af licitationen, og den kan Arte risikere at miste, mens det forekommer usandsynligt med en anden aktør på billetområdet. Tillæg til aviser Arte har traditionelt husstandsomdelt sit teaterkatalog, hvor de forskellige teatre uanset størrelse og udbud er blevet præsenteret efter en meget demokratisk model. Nu skaber de ti største scener en ny platform ved at lancere deres egen teateravis, som bl.a. vil blive distribueret som tillæg i dagbladene. Bag initiativet ligger en holdning om, at de fleste sæder også fortjener den største synlighed. Teatrene mener, at millimeterdemokrati må vige for markedsøkonomi. Og som noget afgørende nyt er det dem selv og ikke Arte, der står som afsender og kan bestemme profilen. Hermed brydes med et kvart århundredes Artemonopol på at formidle teater, og ifølge branchefolk kan konsekvensen på længere sigt blive en ny måde at sælge kultur og teater på.