Det er ikke 42 kilometers løb, der skjal besejres, men hele 48 timers videoproduktion, når et 'VideoMarathon' fra i morgen for første gang afholdes i Danmark. Idéen er at deltagerne får 48 timer til at optage og klippe deres egne film, som må vare tre til fem minutter. Der har været over 400 ansøgninger til projektet, men der kan ikke deltage flere end 120 personer i VideoMarathonet. Fredag klokken 12 i Øksnehallen i København får de vordende instruktører udleveret et emne, som filmen skal handle om, og derefter står det på filmproduktion i to døgn. Formen på filmene er fri for enhver, men fra VideoMarathon lægges der op til, at instruktørerne for så vidt muligt skal undgå at lave fiktion. Det betyder ikke, at filmmagerne ikke kan benytte sig af skuespillere, men at ledelsen altså helst ser, at der er tale om virkelighed, når filmen skal afleveres. Alle filmfolkene vil blive tilbudt assistance, når der skal klippes. På den måde sikrer folkene bag video-konkurrencen, at forholdene er ens for alle, når optagelserne fra 30 minutters-båndet skal redigeres ned til de 3-5 minutter, som filmen må vare. Når filmene er færdige kan de ses både på internettet og senere på TV2 Zulu. Filmene vurderes af en jury, hvor vinderen af konkurrencen kan rejse en tur til Hollywood med en ledsager, hvor hotel og bil venter. Konkurrencen er åben for både amatører og professionelle, og bag arrangementet står filmselskabet True Stories, Dagbladet Politiken, TV2, Øksnehallen og Yahoo.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce