Politiken mandag: Historieskriverne har indtil nu været enige om, at nazisternes 'Sieg Heil'-hilsen blev kopieret af Hitler fra Mussolinis fascister. De to herrer delte smagen for det storladne bølleuvæsen. Men den amerikanske efterretningstjeneste havde under krigen en anden teori, nemlig at den karakteristiske hilsen var et lån fra amerikanske cheerleaders. Denne usandsynlige påstand er en af mange observationer og anekdoter, som man kan finde i et bizart dokument, der for nylig blev offentliggjort af CIA. Der er tale om Hitlers psykologiske profil, samlet sammen i 1942 af en af forløberne for CIA, the Office for Strategic Services (OSS). Profilen bygger i høj grad på personlige observationer af en af Hitlers bedste venner i 1920erne, Ernst Hanfstaengl, som den senere Führer kaldte 'Putzi', men som i profilen lyder kodenavnet 'Dr. Sedgwick'. Hitlerdokumentet kaster sig også ud i psykoanalytiske spekulationer om nazilederens sex-liv, baseret på hans hang til cirkus og til piske. Analysen I en analyse af Hitlers musiksmag nævner dokumentet naturligvis Wagner, Strauss og Liszt. Men så kommer den usædvanlige påstand om, hvor Hitlerhilsenen stammer fra: »I 1923 elskede han amerikanske fodboldmarcher og collegesange. 'Sieg Heil', som bruges i offentlige politiske møder, er en direkte kopi af den teknik, som benyttes af cheerleaders ved amerikansk fodbold«. I dokumentet hedder det videre: »Den slags amerikansk collegemusik blev brugt til at opildne de tyske masser, som var vant til politiske forelæsninger, der var så tørre, at det støvede«. For at få indblik i hans karaktertræk gravede OSS også i Hitlers andre tilbøjeligheder, hvad angår underholdning, »Han elsker cirkus. Spændingen ved at underbetalte artister sætter livet på spil, er en stor fornøjelse for ham«, står der. »I sommeren 1933 gik han flere gange i cirkus, og næste dag sendte han blomster og chokolade til en værdi af flere hundrede mark til de piger, der havde udført halsbrækkende kunststykker for ham (.) Han bryder sig ikke om numre med vilde dyr, medmindre der er en kvinde med, som er i fare«. Pornografi Profilen tilføjer: »Han kan lide komedier og griner højt af en jødisk komiker. Han kan endda lide en jødisk sanger og siger bagefter, at det er en skam, at han eller hun ikke er arisk!« Et rygte, der åbenbart er givet videre af Hanfstaengl, lyder: »Der er grund til at tro, at Heinrich Hoffman (Hitlers officielle fotograf) også viser ham pornografiske billeder og film«. Analysen fortsætter endnu videre og antyder, at Hitler var skabsbiseksuel, hvis »seksuelle situation er uudholdelig og endda desperat«. Arkivet giver sågar indblik i Hitlers tandpastaskæg. Da Hanfstaengl erklærer, at det er grimt, siger Hitler: »Du skal ikke bekymre dig om mit skæg. Hvis det ikke er på mode nu, vil det blive det senere, fordi jeg har det«.