Politiken onsdag: Arkæologer fra Københavns Bymuseum har indtaget en af A.P. Møllers udgravninger på Dokøen. Her har gravkøerne nogle meter nede pløjet det øverste af en trækonstruktion, der formentlig er en del af en såkaldt ankerø fra anden halvdel af 1700-tallet. Byggefirmaet underrettede ikke museet, der selv måtte tage affære. Nogle medarbejdere lagde fredag vejen forbi Dokøen og konstaterede ved et kig gennem hegnet til byggepladsen, at der blev gravet grundigt. Da man mente, der var en risiko for, at fortidslevn ville blive ødelagt, blev arkæologerne orienteret. Og mandag morgen opdagede Lene Høst-Madsen de formodede rester af ankerøen. »En bygherre skal ifølge museumsloven underrette museet, hvis man støder på noget, der kan have arkæologisk interesse. Det skete ikke her. Det var lidt af et tilfælde, at vi fandt den gamle konstruktion«, siger museumschef Jørgen Selmer. Rigsantikvar Steen Hvass har givet bymuseet tilladelse til at kræve gravearbejdet på Dokøen stoppet, hvis arkæologerne ud fra en faglig vurdering af fundet finder det nødvendigt. Det bliver næppe aktuelt. »Det, vi foreløbig kan se, er formentlig bolværk til ankerøen, der blev brugt til opbevaring af bl.a. ankre og ballast-sten til skibene. Den havde et omfang på måske ti gange tyve meter, og vi ved ikke meget om den. Derfor er det vigtigt at få den undersøgt, og det ser ud til, at vi får et fint samarbejde med byggepladsen. Jeg følger fremover med gravemaskinen og får styr på, hvor meget jord der må tages af. Det er en stor lettelse for begge parter. Det er endnu umuligt at sige, hvor værdifuldt fundet er. Vi har været i gang mindre end 24 timer«, siger arkæolog Lene Høst-Madsen. Hun får foreløbig i tre uger sin daglige gang på Dokøen. »Det værst tænkelige, der kan ske, er, at man støder på skibsvrag herude. Som økonomien er for arkæologien, vil der næppe være penge til at sikre dem«. Venskabelighed Københavns Bymuseum får normalt besked, når en lokalplan er vedtaget. Og der er ifølge direktør Ole Sperling, Byggedirektoratet, en aftale om, at kommunen underretter museet om tilladelser til gravearbejde. Det skete ikke i denne sag. »Her er der ikke tale om nogen egentlig tilladelse og ikke noget at underrette om. Og sagt i al venskabelighed kan det ikke være nogen hemmelighed for bymuseets medarbejdere, at der bliver arbejdet på Dokøen«, siger Ole Sperling. Dokøen er omfattet af en lokalplan fra december 2000. Ifølge den skal der hovedsagelig opføres boligbyggeri i området. Et forslag til en ændring af lokalplanen, der skal lægge grunden for opførelsen af et operahus, er i disse måneder til høring, og ifølge planloven må en »ejendom, der er omfattet af et lokalplanforslag, ikke ændres«, så længe lokalplanen ikke er vedtaget. På den baggrund har arkitekt Godfred Louis-Jensen anmeldt A.P. Møller til politiet. På Dokøen bliver der ikke kun gravet, men også sat spunsvægge op både langs kajen og på tværs af øen. Ole Sperling, Byggedirektoratet: »Der skal under alle omstændigheder bygges på Dokøen. Vi har accepteret det igangværende arbejde, som vi opfatter som en forberedelse og sikring af byggegrunden. Det omfatter bl.a. spunsning, men der er ikke tale om, at man foregriber forslaget til en ny lokalplan. Et væsentligt punkt i den er en udvidelse af Dokøen med 8.000 til 9.000 kvadratmeter, men vi har ikke givet A.P. Møller tilladelse til at smide den opgravede jord i havnen, selv om det ville være det ideelle for dem. Og vi har ikke givet tilladelse til, at man går i gang med de to kanaler, der er planlagt på tværs af øen. Noget andet er så, at det ville være dumt ikke at placere spunsvæggene, så de i givet fald kan bruges i forbindelse med kanalerne.