Politiken lørdag: Med torsdagens gallapremiere på Fisketorvet i København kastede Cirque du Soleil - Solens Cirkus - omsider lidt stråleglans over vores hovedstad. Det er således første gang, det berømte (teater)cirkus er i byen, og aftenens forestilling, 'Quidam', var faktisk den første i hele Skandinavien. Cirque du Soleil har hovedsæde i Montreal, Canada, men har ellers gået sin sejrsgang over store dele af verden. 30 millioner har siden 1984 oplevet de overdådige shows, og 'Quidam' er alene på vores kontinent set af fire millioner tilskuere, i de to år, turneen har varet. Torsdag aften var det så 2.500 mere eller mindre kendte ansigter fra bl.a. filmens, tv's og teatrets verden, der var til snigpremiere på forestillingen. Og så var der selvfølgelig anmelderne: I dagens Berlingske Tidende falder Jørgen Siegumfeldt ikke på halen over forestillingen men pointerer dog, at den byder på spektakulært artisteri og adskillige »ret uforglemmelige acts«. Generelt er det således ikke specielt helheden, men de enkelte artistnumre, der imponerer, mener han og konstaterer: »Som totalt-show var dets (Cirque du Soleils, red.) forestillinger for ti år siden bestemt ret epokegørende. Især deres poetiske kvaliteter var en inspiration for mange cirkusfolk, der søgte nye veje, ja, Cirque du Soleil kunne vel betragtes som en speciel associeret del af det overvejende franske 'ny' cirkus. I dag er der for megen tomgang og meningsløst fyld«. Også Jakob Steen Olsen i Information konstaterer, at rammefortællingen er yderst spinkel, og at gigantforestillingen er på nippet »til at ligne det cirkus, som det ny cirkus' ungdomsoprør oprindelig var en bevægelse imod«. Men han overgiver sig alligevel, for det »fantasifulde scenografiske univers er en herlig blanding af 'Alice i Eventyrland', gøglerproletariat og klassiske cirkusreferencer. Og så har vi slet ikke nævnt det, der gang på gang får kæben til at falde ned i skødet og sin tilskuer til at hviske et lydløst hold da kæft! for sig selv: Det artistiske niveau er sensationelt og halsbrækkende højt«. Pengene værd Henrik Lyding fra Jyllands-Posten synes, aftenen var billetprisen på 500 kr. værd, fordi der er tale om »en overraskende, fabulerende og ofte meget smuk forestilling«. Men også han har svært ved at se sammenhængen i forestillingens godt 15 artistnumre, og »bag hele spektaklet, al sin varme og charme til trods, ligger der et nøje kalkuleret og lidt for velsmurt stykke cirkusmaskineri, helt uden knaster og ægte galskab, beregnet på endeløs og minutiøs reproduktion. Den fælde undgår Cirque du Soleil ikke ganske at falde i«, mener han. I B.T. fik 'Quidam' fem stjerner for en forestilling, hvor de tre klovner er det svageste punkt, fordi de nok er søde, men ikke tilstrækkeligt sjove eller poetiske. Til gengæld overskrider forestillingen grænser både mellem teater, artisteri og dans, men »også grænsen for ens fatteevne, som tilskuer: Man havde aldrig troet - eller glemt - hvad det er muligt at få en almindelig menneskekrop til«, konstaterer Birgitte Grue. Konkurrenten Ekstra Bladet gav absolut topkarakter med seks stjerner af seks mulige, og anmelderen, Henrik Queitsch, opfordrede direkte læserne til at gå ind og se forestillingen. Men pas på, for »øjnene er hele tiden ved bogstaveligt talt at trille ud af deres huler i ren og skær benovelse og forbløffelse - det er simpelthen selve legemliggørelsen af udtrykket poetry in motion«. .