Hvad enten man lider af overvægt, almindelig livsforvirring eller kærestesorg, er der alverdens tricks at lære i det svulmende bogmarked for selvudvikling. Især selvhjælpsbøgerne om sex, samliv og kærlighed finder i stærkt stigende omfang vej til danskernes bogreoler. Herhjemme har John Grays ti år gamle 'Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus' solgt i 100.000 eksemplarer, og den sælger stadig, oplyser Borgens Forlag. Men de danske varianter falder også i danskernes smag, eksempelvis står der 40.000 eksemplarer af Martin Østergaards 'Vejen til mandens hjerte' rundt om i de danske hjem. Hverken mediekoncernen Bonniers, Forlaget Lindhardt og Ringhof eller Borgens Forlag ønsker at oplyse deres salgstal for selvhjælpsbøgerne. Men de bekræfter alle, at der også i Danmark er tale om en hastigt ekspanderende bogindustri for mange millioner kroner. »Selvhjælpsbøgerne er slet ikke til at komme udenom. I dag er de en indgroet del af bogbranchen og efterspørgslen stadig stigende«, siger direktør for Bonniers bogklubber, Liselotte Nelson. Selvhjælpsbøgerne får sjældent gode anmeldelser, alligevel kaster danskerne sig over dem som aldrig før. Tidligere var det typisk en fritidssyssel forbeholdt kvinder, men i dag skønner forlagene, at mændene i næsten lige så høj grad søger svar. Men i stedet for at søge råd i en selvhjælpsbog burde vi stole lidt mere på os selv, siger Rigshospitalets ledende psykolog, Bo Møhl. Han betragter de stigende salgstal som et krisetegn, fordi det er et tegn på selv-usikkerhed. »De er som oftest meget populistiske og overfladiske. Og kan i sidste ende skade den enkelte mere end gavne«, siger Bo Møhl, der imidlertid tror, selvhjælpsbøgernes salgstal fortsat vil stige. »Det virker selvforstærkende. Jo mere usikre vi bliver, jo mere støtter vi os til eksperter«, siger han. .
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce