Udland scorer von Triers millioner

Lyt til artiklen

Politiken søndag: Selv om Lars von Triers filmmusical 'Dancer in the Dark' har indtjent en milliard kolde kroner i biografer og videobutikker verden over, får Zentropa kun syv millioner kroner ud af kassesuccesen. Langt det meste af milliardgevinsten forsvinder til udenlandske investorer og filmdistributører verden over, fordi Zentropa var nødt til at sælge rettighederne til filmen på forhånd for at skaffe de 100 millioner, filmen kostede at producere. Problemet er, at den danske finansielle verden overhovedet ikke er gearet til at finansiere den eksplosion af filmtalent, der vælter ud af de danske filmruller, mener Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen. »Der er jo ikke nogen, der har kunnet kalkulere med, at det nu går så godt«, siger Peter Aalbæk Jensen. Lige nu arbejder han med at samle en gruppe af investorer, der vil byde på statens vækstfonds plan om at etablere et udviklingsselskab, der skal investere i nye danske filmprojekter. Selskabet skal have en minimumskapital på 100 millioner kroner. Fristen for at aflevere ansøgningen til Vækstfonden er den 13. august i år. Peter Aalbæk Jensen vil ikke afsløre, hvilke investorer han arbejder sammen med. Heller ikke Vækstfonden vil nævne navne på de i alt fire ansøgere, der efter Politikens oplysninger vil byde på projektet. Blandt andet arbejder en af Danmarks største pengetanke Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) med en plan om at skyde penge i Vækstfondens filmprojekt: »Vi er i gang med at vurdere, om der er forretningsmæssige muligheder i projektet«, siger porteføljemanager Torben Agerup fra LD. Zentropas finanschef Peter Garde tror på, at Vækstfondens projekt vil betyde, at Zentropa kan få nogle langt bedre aftaler hjem med udenlandske investorer og distributører, fordi Zentropa så kan finansiere film med flere danske penge. Og ikke behøver at frasælge filmrettighederne på forhånd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her