Politiken torsdag: I 250 år sad den italienske renæssance-kunstner Michelangelos tegning af en tæt indhyllet, sørgende kvinde i et læderbind sammen med en række andre og kunstnerisk ubetydelige tegninger på Howard-slottet i Nordengland. Ingen interesserede sig for tegningerne i læderbindet, før eksperten Julien Stock fra det britiske auktionshus Sotheby's stødte på dem under en rutinemæssig gennemgang af slottets samlinger og omgående bemærkede Michelangelos tegning. »Det var som at finde den hellige gral«, sagde en repræsentant for auktionshuset i går om fundet af tegningen med titlen 'Studie af en sørgende kvinde'. I går blev den købt af kunsthandleren Luca Baroni på en Sotheby's-auktion i London for 5,9 millioner pund (ca. 74 mio. kr.), og der var rekordstemning i lokalet. For salget kom dagen efter, at en anden italiensk mester, Leonardo da Vinci, tangerede den hidtidige verdensrekord for prisen på en tegning, da en tegning på størrelse med et bogomslag af en rytter til hest blev solgt på auktionshuset Christie's for 8,1 million pund (ca. 98 mio. kr.) til en anonym køber. En tegning af Michelangelo blev solgt for et tilsvarende beløb sidste år. De høje priser skyldes ifølge eksperter i de to auktionshuse først og fremmest, at kun meget få kunstværker af de tre italienske renæssancekunstnere, Leonardo da Vinci, Michelangelo og Rafael er i omløb, mens efterspørgslen fra både private samlere og museer er stor. I modsætning til gårsdagens Michelangelo-tegning har da Vincis været kendt i lang tid. Den blev købt på en auktion i 1928 af den amerikanske kunstsamler og rigmand, John Nicholas Brown, og det var hans søn, som selv er tidligere direktør for National Gallery i Washington, som sendte tegningen på auktion i London. Men selv om den nu sandsynligvis er endt i en privat samling, får et større publikum mulighed for at se den. Louvre-museet i Paris gennemfører i 2003 en stor Leonardo-udstilling, og museet er interesseret i at vise tegningen ved den lejlighed. Tegningen er en skitse til et af elementerne i et maleri af de hellige tre kongers knælen for jomfru Maria og Jesus-barnet. Maleriet, der var Leonardo da Vincis første store ordre, hænger i dag på Ufizzi-museet i Firenze. Selve hestemotivet kom til at gå igen i en stor del af Leonardos kunst, og heste fylder flere hundrede sider i renæssancekunstnerens skitsebøger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen