Politiken torsdag: Der har været tale om et typisk Hollywood-drama med masser af gys og spænding undervejs, men heldigvis også en lykkelig afslutning. Film- og tv- fans kan ånde lettet op. De vil fortsat blive stopfodret med spillefilm og tv-shows fra den amerikanske underholdningsmaskine. Hollywood undgår en kostbar og lammende skuespillerstrejke. Tidligt i går morges indgik skuespillerforbundet SAG (Screen Actors Guild) og tv-skuespillernes fagforbund AFTRA (American Federation of Television and Radio Artists) en treårig aftale med tv- og filmindustrien. Dermed undgås en strejke, som ifølge amerikanske økonomer ville koste underholdningsindustrien i Los Angeles og byen 15 milliarder kroner om måneden. Hovedbestyrelserne behandler aftalen i næste uge. Hvis den vedtages, går der yderligere fire uger, inden urafstemningen blandt de to forbunds 135.000 medlemmer er afsluttet. Rygraden belønnet Det var to lettede fagforeningsledere, som præsenterede aftalen: »Lige siden oktober har jeg fortalt alle, som orkede at høre på det, at en aftale var mulig«, sagde SAGs formand, Bill Daniels, kendt fra sin rolle som Dustin Hoffmans far i filmen 'Fagre voksne verden'. Hans kollega fra AFTRA, Shelby Scott, tilføjede: »Vort hovedmål i forhandlingerne var at hjælpe skuespilleren på mellemindkomst - skuespilleren som alle genkender, men som man ikke altid kender navnet på. De er industriens rygrad, og jeg tror, at vi har hjulpet dem«. De to ledere ville ikke afsløre aftalen i detaljer, før den er præsenteret for deres respektive hovedbestyrelser, men de afslørede dog, at den indeholder en forhøjelse af minimumslønnen - 3 til 3,5 procent årligt i overenskomstperioden - plus kompensationer for genudsendelser og udnyttelse af produktet i andre medier. Aftalen er ikke indgået for at hjælpe de store stjerner, der ofte får honorarer på mellem 150 og 200 millioner kroner for at medvirke i en film. Men kun to procent tjener over 870.000 kroner om året, og som SAGs talsmand, Greg Krizman, sagde til Politiken i april: »Overenskomstforhandlingerne har intet at gøre med folk som Harrison Ford, Tom Cruise og Tom Hanks. Vores fagforening forhandler minimumslønnen og ikke maksimumslønnen. I et kapitalistisk samfund er der ikke noget maksimum. Stjernerne får det, som producenterne er rede til at betale dem«. »70 procent af vore medlemmer tjener under 63.000 kroner om året, og i lange perioder ligger de stille uden at have noget at lave«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








