Politiken fredag: Den danske skuespilleruddannelse for performanceteater, School of Stage Arts, bliver ikke SU-berettiget. Skolen, hvis rektor er teatermanden Nullo Facchini, har efter fire års behandlingstid fået afslag fra Undervisningsministeriet. Nullo Facchini, der samtidig er leder af performanceteatret Cantabile 2, undrer sig over beslutningen og siger, at man på skolen føler sig »dybt uretfærdigt behandlet«, eftersom skolen af Dansk Skuespillerforbund anerkendes på lige fod med de statslige skoler i Odense, Århus og København og desuden har modtaget en positiv udtalelse fra bl.a. Kulturministeriet. Eleverne på School of Stage Arts skal betale 36.000 om året for at gå i skole. Indtil videre.
Teaterskole uden SU
Lyt til artiklen