Politiken fredag: Birgitte Federspiel er ikke til at overse. Hverken i dansk film- og teatermiljø, eller når hun sådan dukker op uden kost og mask i gadebilledet, som det skete i går, da hun beærede hovedstaden med sit besøg. Odense Teaters ubestridte førstedame var på visit på Café Teatret for at modtage Danske Teaterjournalisters hyldest og pris, Teaterpokalen på 50.000 kroner. Foreningens formand, Me Lund fra Berlingske Tidende, beskrev bl.a. prismodtageren som en »uudgrundelig sfinks med lange ben«, der formår at forene »det sarte med det sarkastiske«, en skuespiller, der er helt »ekstraordinært tro mod sig selv og sin kunst« og som af en anmelder engang med rette blev kaldt »kærlighedens skildrerske«. Kaster glans Birgitte Federspiel takkede og sagde, at »det jo kaster glans over Odense Teater, som arbejder så hårdt«. I den forgangne sæson har Federspiel til gengæld kastet glans over teatret ved sin medvirken i forestillingerne 'Nicholas Nickleby' og 'Præsidentinderne'. Lars Kaalund modtog teaterjournalisternes instruktørpris, Teaterkatten, på 15.000, for sin smukke iscenesættelse af Shakespeares 'Othello' på Østre Gasværk. En forestilling, der var kogt ned og skrællet af til det renfærdige, »men i detaljen tilsat den kaalundske idérigdom«, som Jakob Steen Olsen fra Information sagde i sin tale. Lars Kaalund replicerede med en tak og kommentaren »spændende valg!«. Også pris til lille teater Der var også påskønnelse og 15.000 til det lille københavnerensemble Teater Grob, der mødte talstærkt op for at modtage Initiativprisen. Men netop holdarbejdet, den ofte kollektive proces og ambitionen om at »sætte almindelige mennesker på scenen«, var også begrundelsen for, at Teater Grob blev hædret, forklarede Henrik Lyding fra JyllandsPosten. Tea-trets initiativrigdom førte i denne sæson til forestillingerne 'Kunsten at vedligeholde en far' og 'Sød tøs'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







