Det er mere end vanskeligt at gennemføre de storstilede planer om at gøre Danmarkshuset på Champs-Élysées i Paris til et centrum for dansk kultur og erhvervsliv. Huset er i disse måneder under total renovering, og udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) skrev i sidste måned til omkring 100 danske virksomheder med aktiviteter i Frankrig og opfordrede dem til at leje lokaler i bygningen, hvis beliggenhed er en af de bedste i verden. Men foreløbig har kun B&O slået til. Situationen i dag er, at huset bortset fra underetagen ud mod avenuen og Danmarkssalen oppe i huset sandsynligvis kommer til at huse franske og internationale virksomheder, siger husets administrator og daglige leder, Torben Nielsen. »Men det afgørende er, at vi med Restaurant Copenhague, B&O og Flora Danica-butikken i gadeplan viser det danske flag. Dertil kommer Danmarkssalen, som bliver rammen om udstillinger og kulturelle aktiviteter«, siger han. Hermed er planerne om at gøre huset til et storstilet centrum for dansk kultur- og erhvervsliv med showrooms for danske designere, IT-baserede turistkontorer og et mindre forretningscenter med flere danske internationalt kendte virksomheder definitivt faldet til jorden på trods af en voksende samhandel mellem Danmark og Frankrig. Reddet fra lukning Danmarkshuset har siden 1955 været Danmarks ansigt i den franske hovedstad. I efteråret 1997 besluttede Udenrigsministeriet imidlertid at sælge huset for at tjene penge til andre aktiviteter, og i erkendelse af at huset både fysisk og idemæssigt var slidt helt ned og reelt kun fungerede som udstillingsvindue for Kongeligt Porcelæn, lego-klodser og gravat laks. Men både politikere, medier og kunstnere pegede på det absurde i at lukke huset på et tidspunkt, hvor Danmark har brug for at markere sig internationalt, og alternativet var ikke lukning, men en modernisering af huset og aktiviteterne i det. Løsningen blev, at huset fik status som 'et særligt forvaltningssubjekt', hvilket kan oversættes som en halv privatisering. Huset blev overladt til en erhvervsdrivende fond, men det falder tilbage til staten, hvis denne fond må opgive sin virksomhed, og det drives uafhængigt af den danske ambassade i Paris og staten. I dag består bestyrelsen af tidligere Paris-ambassadør Peter Dyvig, administrerende direktør Søren Berg fra Foss France, direktør Marianne Slot fra filmdistributøren Liberator Production og udenrigsministeriets direktør, Friis Arne Petersen. Bestyrelsen fik overdraget husets formue og fik tilladelse til at optage et byggelån på op til 22,5 millioner, og med udgangspunkt i disse midler gik ledelsen af huset i gang med en ombygning, som vil være færdig i løbet af efteråret. Lejlighed til leje En af forudsætningerne for planen er, at Danmarkshuset løber økonomisk rundt af sig selv, og det betyder kvadratmeterpriser på op til 5.000 francs eller knap 6.000, som danske virksomheder åbenbart ikke vil betale, selvom »Danmarkshuset vil være en naturlig og velegnet platform for danske virksomheder med aktiviteter i Frankrig«, som det hedder i et notat fra Udenrigsministeriet fra 8. maj om Danmarkshusets situation. Resultatet bliver, at lokalerne nu lejes ud til udenlandske virksomheder. Det gælder også husets taglejlighed, som hidtil har huset den danske kulturråd i Paris, og som med den direkte udsigt til Triumfbuen har været en af byens bedste adresser. »Lejligheden har en så fabelagtig beliggenhed, at interesserede danske virksomheder og eventuelle kulturinteresser bør prioriteres«, hedder det i notatet fra Udenrigsministeriet, der hermed lægger yderligere afstand til Danmarkshuset. Da lejeindtægterne skal bidrage til at finansiere de kulturelle aktiviteter, skal det hele lejes ud, og både franske og internationale firmaer viser interesse, fortæller Torben Nielsen. Men ideen om et stort center for dansk kultur, design og erhvervsliv fra kælder til top er død.