Følg med i aften, når Politiken og den serbiske radio- og tv-station B92 holder internetkonference om mediedækning af og medansvar for krigene på Balkan og Milosevic' udlevering til Haag. Deltag i debatten på www.superchannel.org eller www.nextstop.dk. Sidste sommer, mens Slobodan Milosevic stadig var jugoslavisk præsident, blev mange danske unge fra Next Stop Serbien nægtet visum til landet. Det på trods af, at Jugoslaviens ambassade i København støttede deres ønske om at bidrage til gensidig forståelse og tolerance med besøg hos serbiske unge og familier. I år er der åben adgang, og Next Stop arrangerer 13.-25. juli sammen med serbiske studerende et sommeruniversit, kaldet 'Sense & Sensibility' i Novi Sad i Vojvodina, Serbiens nordlige provins. Sommeruniversitetets første indslag bringer Next Stop på Internettet i aften klokken 20 i samarbejde med Politiken, Superchannel i København og kulturcentret Rex i Beograd. Det sker i form af en internetkonference om massemediernes dækning af krigene på Balkan samt den aktuelle udvikling, hvor Milosevic' udlevering til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag synes nært forestående. Etnisk had i medierne Fra Beograd deltager Antonela Rih fra den serbiske radio- og tv-station B92 og fra København Vibeke Sperling fra Politikens udlandsredaktion. Debatten vil også handle om mediers medansvar for oppiskning af etnisk had og om, hvorvidt journalister og redaktører også bør drages til ansvar for krigsforbrydelser. B92 udmærkede sig under krigene ved konsekvent at fortælle den sande historie og forsøge at skabe tolerance i samarbejde med repræsentanter for de folk, som serberne var i krig med. Nu søger B92 at oplyse serberne om de blodige 90ere gennem dokumentar- og debatudsendelser. Esben Nielsen, ansvarlig for afviklingen af internetkonferencen fra Superchannel, har for halvanden måned siden hjulpet det serbiske kulturcenter Rex med at etablere en tilsvarende kanal i Beograd. »Rex er henrykt for at have fået en direkte og ucensureret kommunikationslinie til omverdenen. Selvom ytringsfriheden i Serbien har fået langt bedre vilkår efter Milosevic, er der stadig brug for den slags græsrodsinitiativer«, siger Esben Nielsen. Konferencen er den første af »forhåbentlig mange flere om emner af gensidig interesse«, siger han og understreger, at alle med adgang til Internettet inviteres til at blande sig i »kulturmødet« med spørgsmål og kommentarer efter korte indlæg fra de to debattører.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager