Forfatteren Herdis Møllehave er død, 64 år gammel, efter meget kort tids sygdom, i sit og Johannes Møllehaves fælles hjem i Hove ved Brighton, England. Hun blev en af 1970ernes mest læste debatforfattere. Hendes vigtigste roman, 'Le', blev ikke bare en succes i Danmark, men også oversat til mange sprog og alene i Tyskland solgt i en halv million eksemplarer. Det var i den roman, Herdis Møllehave indførte ordet knudemand, der er blevet allemandseje og vil sikre hende et efterliv i det danske sprog, som ikke vil slutte, før fænomenet er forsvundet, det vil sige aldrig. Herdis var vokset op som dansk sydslesviger og hed Poulsen, indtil hun fik sit livsvarige efternavn ved ægteskab med den mand, hun fik 44 år sammen med. Hun begyndte som socialrådgiver og virkede i en årrække som lærer ved seminariet for fritidspædagoger i Vanløse, indtil hun efter sin debut- og gennembrudsroman blev fuldtidsforfatter og -foredragsholder. I 'Le' skildrede hun en kvindes forhold til en tidligere toppolitiker, der havde trukket sig tilbage for at leve det gode liv som kunstner, boheme og kendt person, men som viste sig ude af stand til at leve og elske uden at gå i hårdknude, hvilket den kvindelige hovedperson Le oplevede, og Herdis Møllehave beskrev, så tusinder af kvinder kunne identificere sig med hende. Socialrådgivning Senere er 1970ernes bekendelseslitteratur faldet i kurs og med den Herdis Møllehaves romaner. Betragter man dem med litteraturhistoriske briller, er det rimeligt nok. Men deres funktion var en anden end den store kunsts. De var skrevet som litterær socialrådgivning, og den funktion fyldte de - i hvert fald 'Le' - forbilledligt. Den bog satte et betydningsfuldt socialt og psykisk problem til debat. Og løste den ikke problemet, så løste den i hvert fald tungebåndene, hvad der havde en betydelig effekt på dem, der fik talt ud. De næste hovedpersoner i Herdis Møllehaves forfatterskab fik længere navne, men kortere liv. Med tre års mellemrum kom først Lene, så Helene. Derefter henlagde Herdis Møllehave romangenren og vendte tilbage til den direkte debat og rådgivning. Hun havde sammen med Keld Skov skrevet sin første bog, 'Socialt set'. Nu, efter de tre romaner, tog hun et emne op, som i dag hvert andet ugeblad er fyldt med, men som dengang var tabu: klimakteriet, den kvindelige overgangsalder. »Skriv for guds skyld ikke det ord på omslaget«, formanede en kollega hende, »for så er der ingen kvinder, der tør læse den i toget«. Det er baggrunden for titlen 'En bog uden navn - om det man ikke taler om' fra 1985. Overvældende energi Der var en energi i Herdis Møllehave, som overvældede alle, der lærte hende at kende. Hun kunne, oven i forfatterskabet, lave himmelsk mad, holde sammen på en sprælsk og meget jordisk familie, agere forlægger - forlaget, hun var med til at stifte, hedder Blandede Bolsjer - og redigere antologier, både alene og sammen med sin mand. I årene frem til sin død samlede hun stof til en fortælling om sin fars omtumlede liv i Flensborg under krigen, hvor der næsten ingen dansksindede var, og efter 5. maj, hvor pludselig alle og enhver var dansk. Hun havde livet igennem et brændstof i sig fra den tid og de oplevelser. Bag den megen ydre aktivitet gemte sig et sind, der ikke var let og gav hende problemer. Blandt de ting, hun gruede for, var en alderdom i passivt forfald. Den frygt omsatte hun som så meget andet i aktivitet, en debatbog - 'Måske blir du gammel' - med råd og vejledning om, hvordan man bedst garderer sig mod et liv på andres nåde og barmhjertighed. For sådan et liv bliver hun nu sparet.