Politiken tirsdag: København bliver næste år værtsby for finalen i et nordisk Børne Melodi Grand Prix, som efter planen vil blive sendt i prime time en lørdag aften i de fire lande. Danmarks Radios succes med årets børneudgave af Melodi Grand Prix får Sverige, Norge og Finland til at hoppe med på vognen, og tanken er at gøre konkurrencen til en årlig begivenhed, hvor værtsrollen som i voksenudgaven overdrages det foregående års vinderland. »Selvom arrangementet endnu ikke er meldt ud officielt, går rygterne allerede så stærkt, at vi har fået forespørgsler fra andre europæiske lande om, hvad vi er i gang med. Men i første omgang holder vi os nu til Norden. Så må det senere vise sig, om der er basis for at inddrage andre lande«, oplyserB&U-chef Preben Vridstoft i DR. 'Børne1eren' ændres Knap halvvejs inde i 2001 er Preben Vridstoft langt inde i planlægningen af næste år: »Og det ligger fast, at vi fra nytår laver helt om på 'Børne1eren', som er vores tilbud til de 8-13-årige. Vi ændrer navnet og fylder fladen ud med helt nye programmer, som forhåbentlig vil være mere imødekommende over for de ældste børn i aldersgruppen«. Den yngste gruppe af seere i aldersklassen 3-7 år får næste år mulighed for at deltage i en familiebaseret legequiz, hvor spørgsmål og øvelser tager afsæt i eventyrernes verden. Trods besparelser på 4 mio. kr. på årets budget øger B&U-afdelingen i 2001 produktionen af egne og nye programmer med 33 pct. Sparerunden er gået ud over en halv snes freelancere og løst ansatte, men ifølge Preben Vridstoft ligger det i kortene, at det fra næste år bliver muligt at fylde hullerne ud med et tilsvarende antal kontraktansatte. Fordomme brudt ned Preben Vridstoft tiltrådte som B&U-chef for et år siden efter at have været leder af børne- og ungdomsprogrammerne på TV 2 i en årrække: »Og efter det første år må jeg sige, at min tidligere opfattelse af afdelingen er blevet stærkt ændret. Som så mange andre lå jeg under for nogle fordomme om, at det meste gik op i bureaukrati og ventetider, samt at tingene stod stille og dårligt lod sig flytte. Tilsvarende var jeg nok også et offer for myten om, at B&U bestod af halvgamle mennesker, som havde glemt, hvordan man taler til børn og unge. I dag er jeg glad for at kunne sige, at jeg i den grad tog fejl. Jeg har mødt nogle fantastisk dygtige medarbejdere med vilje til fornyelse og samarbejde på tværs«. Preben Vridstoft erklærer sig interesseret i et samarbejde med konkurrenten. Han har talt med TV 2-chefen Bubber om et fælles projekt, hvor de to stationer bidrager med hver sin vinkel på den samme sag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








