Politiken fredag: Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) bad i går rigsantikvaren om en samlet oversigt over de mange ansøgninger til udgravninger og undersøgelse af fortidsminder, som er truet af bygge- og anlægsarbejder. Der er nemlig ikke flere penge til at betale for udgravninger af fund i private skove, byggerier eller på private områder, meddelte rigsantikvarens sekretariat i et brev fra sidste måned til de danske museer, som også har et arkæologisk ansvarsområde. Det er den særlige bevilling til sådanne nødudgravninger, der nu er løbet tør. Den skal sikre arkæologerne en mulighed for at registrere eller udgrave fund, der dukker op i forbindelse med anlæggelse af ny vej, byggerier, skovrejsning eller dybdepløjning. Men uden pengene kan arkæologerne ikke rykke ud, og de må blot se til, mens private bygherrer anlægger veje eller foretager byggerier midt i fund, som kan være en vigtig del af vores nationale kulturarv. Derfor lægger museumsfolkene nu pres på kulturministeren for, at hun finder de nødvendige midler. »Det, der sker nu, er simpelthen dramatisk. Ude omkring i landet er der hundredvis af bopladser og andre levn fra fortiden, som vi nu ikke kan beskytte, og det vil heller ikke være muligt at dokumentere den ødelæggelse, der finder sted«, siger Lars Buus, formand for Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. Men han er ikke imponeret over kulturministerens vilje til nu at se på sagen. »Det afgørende er, hvor mange penge hun finder, for der er jo en skrigende konstrast mellem de 29 mio., der er brug for, og de otte millioner, der er bevilget«, siger han. Ifølge Kulturministeriet er der tale om et tilbagevendende problem, som vil blive afhjulpet af den nye museumslov. Den blev vedtaget i maj og træder i kraft næste år. Men kulturministeren er nu indstillet på at finde midler til at imødekomme de mest presserende ansøgninger, og det arbejde går i gang nu. Flere fortidsminder Rigsantikvaren har indtil udgangen af maj måned i år modtaget ansøgninger til nødvendige arkæologiske undersøgelser, konserveringsarbejder og naturvidenskabelige analyser til et samlet beløb på 29,5 millioner kr. Men den disponible bevilling er kun på 8,3 millioner kroner. Et af problemerne er, at antallet af fortidsminder er stærkt stigende. Den øgede bygge- og anlægsaktivitet i samfundet, skovrejsninger og nye pløjemetoder betyder, at nye fund kommer for dagen, og arkæologerne erkender, at det ikke er realistisk at bevare det hele. »Vi er meget restriktive, men alligevel er det et paradoks, at vi på trods af øget samfundsmæssig aktivitet og dermed flere rigdomme ikke er i stand til at passe bedre på vores fortid«, siger museumsinspektør på Københavns Bymuseum, Bi Skaarup. Hun er enig i, at den nye museumslov vil løse flere af problemerne. Men den træder først i kraft næste år, og der kan gå yderligere tid, inden de praktiske bestemmelser om finansiering af udgravningerne er gennemført. »Problemet er, at vi som arkæologer og museumsfolk naturligvis ikke kan stoppe byggerier, anlæg af metroen eller nye veje. Derfor kan vi ikke sige til bygherrerne, at de ikke må foretage sig noget i det næste halvandet år. Men samtidig vil vi stå og se på, at de ødelægger måske uvurderlige fortidsminder«, siger hun. Den første kirkegård Hun har et helt konkret eksempel fra Vestergade i København, hvor en bygherre står foran renovation af flere ejendomme. Netop i det område har arkæologerne fundet den første kirkegård i København fra før Absalons tid. »Vi har længe vidst, at København i modsætning til myten eksisterede før Absalon, og fundet af kirkegården gør det muligt for at os at komme nærmere til bunds i Københavns tidligste historie. Men uden de nødvendige bevillinger kan vi ikke komme i gang med arbejdet, og bygherren kan ikke vente i flere år«, siger hun. Overalt i Danmark kan arkæologer og museumsfolk fortælle lignende historier. I Høje-Taastrup Kommune vest for København er en bebyggelse fra 500 før Kristus fødsel til 500 efter truet af ødelæggelse på trods af, at der siden firserne er afdækket over 1.000 husstrukturer fra bronze- og jernalderen. Den private bygherre var rede til at betale halvdelen af omkostningerne ved udgravningerne, hvis rigsantikvaren dækkede den anden halvdel. Men han har ingen penge, og nu risikerer disse fortidsminder at blive ødelagt, konstaterer arkæologerne ved Københavns Amtsmuseumsråd. Med mindre det lykkes kulturministeren at finde de nødvendige midler, så arkæologerne kan komme bulldozere og gravemaskiner i forkøbet.