Prinsesse Alexandra har valgt tekstilerne, og prins Joachim har hjulpet til med haven på den nyrenoverede Schackenborg Slotskro, der blev indviet fredag med prinseparret som æresgæster. Brøchner Hotels, der i forvejen driver tre hoteller og en restaurant i København, overtog forpagtningen af slotskroen 1. april i år, og derefter er det gået stærkt med moderniseringen. En omfattende ombygning har bl.a. givet prins Joachims kro 13 nye værelser, så der nu er 25 i alt, og samtidig er konference- og selskabsfaciliteterne udvidet. Silke Alle nye værelser er forskellige, og prinsesse Alexandra har til hvert enkelt værelse valgt kinesiske silkestoffer i klare farver, der både pryder stolebetræk, sengetæpper og puder. »Vi har haft et tæt samarbejde med prinseparret, der har udvist et stort engagement i opgaven«, siger Kirsten Brøchner-Mortensen fra Brøchner Hotels. Bagved slotskroen er der skabt en stor parklignende have, hvor der bl.a. er blevet plads til en terrasse med udendørs servering. Herfra er der et direkte kig op til Schackenborg Slot. Prins Joachim har med sin jordbrugskyndige erfaring været med til at udforme havens arkitektur. Brøchner Hotels har overtaget forpagtningen efter Børge Kolbeck, der har drevet Schackenborg Slotskro i 30 år. Det bliver køkkenchef Søren Christensen, der sammen med sin kone Dorthe Christensen skal stå for den daglige drift af slotskroen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00








