Politiken søndag: Det falder på et tørt sted, når den kgl. skuespilchef Klaus Hoffmeyer pinsedag får overrakt Håbets Pris af Institut for Folkeligt Teater, for sæsonen har mildest talt ikke hørt til de mest vellykkede på Det Kgl. Teater med 'Fruentimmerskolen' som den eneste reelle kunstneriske succes. Men det fine ved priser er jo, at de løfter perspektivet fra det snævert dagsaktuelle. Hoffmeyer får således prisen for at sætte hele sit talent ind på »landets måske sværeste teatermæssige arbejdsplads« og samtidig bevare sin avantgardistiske kerne intakt, fra dengang han som ny instruktørtype gjorde en skelsættende entre i 1960ernes danske teater. Som det siges i prismotivationen har han bevaret modet til at gå planken ud, uanset om det var små eller store scener: »Han går ind og giver stedet sin sjæl, i stedet for at stedets sjæl bliver hans. Deri ligger forskellen og håbet«. Det er første gang, at Håbets Pris, med tidligere prismodtagere som Hans Rønne, Trevor Davies og Iben Nagel Rasmussen, uddeles til en person så centralt placeret i teaterverdenen. Så er der måske også håb for dansk institutionsteater.