Politiken onsdag: Cut. Som en anden basketballtræner sætter Mikhail Gorbatjov den venstre håndflade på højre hånds fingerspidser til time-out, nikker til kameramændene for at sikre sig, at de har forstået, og siger henvendt til Shimon Peres: »Det er desværre ikke mere mig, der har det sidste ord, og de er allerede ved at slå mig ihjel, fordi vi overskrider vores tidsplan«. De to verdensledere griner begge. Den ene af de to kameramænd, der længe har skulet til uret, tager Sovjetunionens sidste præsidents ord for pålydende og begynder at pakke sammen. Kort efter og uden varsel falder Mikhail Gorbatjov tilbage i rollen som beslutningstager. Han vil udnytte den gode intime stemning, der er opstået her i den israelske udenrigsminister Shimon Peres' datter Zvias hyggelige dagligstue og vil lige have Peres til at forklare, hvor han ser en vej ud af den tilsyneladende håbløse situation, israelerne og palæstinenserne befinder sig i. »Det er som at forsøge at springe på en galoperende hest. Hvis man ikke fanger den i farten, bliver man redet agterud«, begynder Peres, da Gorbatjov pludselig opdager, at også den anden kameramand har hevet stikket ud. Ingen af de to simultantolke, der oversætter fra russisk til engelsk og omvendt, behøver at oversætte det vredesudbrud, der følger. Selv uden at forstå russisk er det klart, at Mikhail Gorbatjov insisterer på, at samtlige Peres bliver filmet, ske med tidsplanen, hvad der vil. Kameramanden parerer omgående ordre og interviewet fortsætter. Så snart interviewet er rullet færdigt og kameramænd og udstyr sendt af sted til næste location, undskylder produktionslederen over for Gorbatjov, og luften er hurtigt renset. I al almindelighed er der en god og professionel stemning omkring produktionen af det første af Mikhail Gorbatjovs 12 timelange interview med mænd, der har ændret verden, til serien 'Secrets of Power' - 'Magtens hemmeligheder'. Mikhail Gorbatjov går intensivt op i opgaven og har i flere uger forberedt sig på interviewet med Shimon Peres ved at læse såvel biografier som nyhedsanalyser. Nok har han mødt Peres adskillige gange i de seneste år og sidder også med i bestyrelsen for Peres' Fredscenter, men denne gang handler det om at komme helt tæt på mennesket Shimon Peres. At få ham til at åbne sig, fortælle om sig selv og sin familie for derigennem at forsøge at nå frem til hemmeligheden bag manden og hans politiske bedrifter. Sharon må vente Til gengæld har Shimon Peres stort set rykket fire dage ud af kalenderen for at optage de mange meter film, der skal til for at klippe den endelige udsendelse sammen. Første dag afviser Peres ikke mindre end tre telefonopringninger fra sin ministerpræsident Ariel Sharon om omgående at komme til Jerusalem for i stedet at vise Gorbatjov rundt i kostalden i Kibbutz Alumot, som Peres i sine unge år var med til at grundlægge. Mikhail Gorbatjov lytter opmærksomt, mens Shimon Peres er meget opmærksom på at få alle detaljer om de israelske malkekøers mælkeydelse med. Derfor må Sharon vente et par timer. Dagen efter har Peres sat Gorbatjov stævne i Israels første ministerpræsident David Ben-Gurions bibliotek. Her, omgivet af de bøger, som det moderne Israels fader elskede over alt på Jorden, fortæller Peres om de hemmelige Osloforhandlinger om fred mellem israelere og palæstinensere. Han fortæller om, hvordan han, der også dengang var udenrigsminister, måtte bruge al sin overtalelseskraft for at få ministerpræsident Yitzhak Rabin med til underskrivelsesceremonien med Yassir Arafat i Washington i september 1993 og om, hvordan Rabin rystede på hånden, inden han tog imod Arafats udstrakte højre. Peres inviterer ikke kun Gorbatjov hjem til sin datter. Han sørger også for en intim havefest ved grillen hos sønnen Hemi, der leder et succesrigt hightechfirma. Gorbatjov skal også se havnen i Jaffa, som var det første sted, Peres under navnet Shimon Persky som 11-årig selv så af det forjættede land, da han i 1934 ankom med sine forældre på en polsk damper. Ved Grædemuren En del af interviewet skal foregå foran Grædemuren i Jerusalem. Til trods for at det hårde program og den uvante bagende hede generer den 70-årige Gorbatjov, insisterer han på ikke kun at forstå stedets religiøse betydning for det jødiske folk, men at få helt nøjagtig besked om, hvorfor israelere og palæstinensere ikke kan blive enige om at dele et så helligt sted som venner. Shimon Peres forklarer og nævner også traditionen med at klemme en seddel med et ønske ind imellem de gamle sten i muren. »Sikke en masse ønsker på små lapper papir, millioner af skæbner«, bemærker Gorbatjov, mens Peres skyndsomt klemmer en seddel ind til de andre. »Må Sonja blive hurtigt rask«, står der på den. Sonja er Shimon Peres' kone, der midt under optagelserne er blevet indlagt på hospitalet. Men også hun må - som ministerpræsident Sharon - afvente ægtemandens opmærksomhed, mens Mikhail Gorbatjov lister historier om magtens hemmeligheder ud af ham.