Politiken lørdag: I samarbejde med Sveriges Radio regner Danmarks Radio med inden for det næste års tid at kunne gå i luften med en Radio Øresund, som vil kunne modtages af ca. tre mio. mennesker på begge sider af Sundet. Planen om den ny tosprogede radiokanal er netop vedtaget i DRs ledelse. Knopskydningen er led i en offensiv, som ventes at føre til, at DR med udgangen af 2002 sender på mindst 20 kanaler. Tælles de ni regionale radioer hver for sig, opererer radiodirektør Leif Lønsmann med, at DR om mindre end to år sender på 22 forskellige kanaler. Dansk-norsk jazzsamarbejde Blandt den nye vifte af tilbud arbejdes med en 24-timers jazzradio i samarbejde med NRK i Norge. En anden nyhed under overvejelse er DR Junior, som bliver en børneradio over hele dagen med oplysning, oplevelser og oplæsning tilsat musik. »Da jeg tiltrådte for mindre end tre år siden, ville jeg ikke have turdet drømme om, at jeg en dag ville få ansvaret for en snes radiokanaler. Men med den moderne teknologi er det altså blevet den skinbarlige digitale sandhed«, siger Leif Lønsmann og understreger derved, at det er potentialet i den digitale radio (DAB-radioen), som åbner for mulighederne. DR overtager 1. september i år den fjerde landsdækkende radiokanal på FM og kan derved efter en længere pause arbejde med det klassiske fire-kanals system, som alle lyttere i landet kan modtage. Men for lyttere med udstyr til at modtage DAB-radio er der i dag også mulighed for stille ind på DR Klassisk og DR Nyheder, der begge sender døgnet rundt. I fremtiden vil det i øvrigt blive muligt at tage DR Nyheder over telefonen på syv forskellige sprog, så de største grupper af flygtninge og indvandrere også vil være dækket ind. DAB-radioen giver desuden adgang til den såkaldte DR Demokratikanal, der bringer direkte transmissioner fra Folketinget, men som ifølge Leif Lønsmann tænkes udvidet til at sende direkte fra større samfundsmæssige eller nationale begivenheder. Flere SKUM-kanaler Ungdomsradioen DR Skum blev lanceret i januar på DAB og Internettet, og den er netop udvidet til tre forskellige kanaler med hver sin musikalske profil. Det ligger i kortene, at buketten af Skum-kanaler senere vil blive udvidet, så der også bliver særlige kanaler for f.eks. kultur, livsstil eller mode. Først i juni lanceres DR Plus, som bliver en DAB-kanal med et udpluk af kultur- og samfundsprogrammer fra DR. Beslutningen om at etablere en dansk-svensk Øresundsradio følger op på et samarbejde mellem Københavns Radio og Sveriges Radio Malmøhus op til indvielsen af Øresundsbroen. Radio Øresund vil blive sendt fra Malmø, som disponerer over en ledig FM-kanal. Service- og trafikstof vil være i fokus, men med tilbud om musik, underholdning og kultur er lagt op til, at den fremtræder som en selvstændig kanal med bud til befolkningen på begge sider af Sundet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år







