Politiken mandag: Den britiske pop-duo The Pet Shop Boys er på vej med deres første musical. Forpremiererne til 'Closer to Heaven' er nu i gang på The Arts Theatre tæt på Leicester Square i London, og sidst på måneden åbner så forestillingen, som de to drenge og deres mange fans venter sig rigtigt meget af. Ideen til musicalen opstod allerede i 1994, og den kom fra BBC, som førte Neil Tennant og Chris Lowe fra The Pet Shop Boys sammen med dramatikeren Jonathan Harvey. Planerne strandede dog, fordi The Pet Shop Boys ikke havde lyst til at skabe et tv-værk, »der kun ville blive opført én gang«, som Neil Tennant forleden udtrykte det i den engelske avis The Guardian. Samarbejdet mellem Harvey, Tennant og Lowe fortsatte dog og tog så småt fart i 1996, men resultatet af deres anstrengelser ligger først klar nu med Jonathan Harvey som manuskriptforfatteren, Neil Tennant som sangskriveren og Chris Lowe som den musikalske ankermand. En række af sangene fra 'Closer to Heaven' - titelmelodien, 'Vampires' og 'In Denial' er allerede kendt fra The Pet Shop Boys' seneste cd, 'Nightlife'. Selv om Neil Tennant og Chris Lowe ikke lægger skjul på deres homoseksualitet, afviser de, at 'Closer to Heaven' er en 'bøssemusical'. Historien er dog en dreng-møder-pige-fortælling, der udvikler sig til en dreng-møder-dreng-sag. Handlingen udspiller sig bl.a. i en bøssenatklub, de medvirkende dansere smider omtrent al tøjet for bl.a. at stepdanse i diminutive gladiatorkostumer og spiller i øvrigt op til en Judy Garland-type. Og Garland er fortsat et stort ikon i homoseksuelle kredse. Forandring »Vi besluttede os nu ikke for at skrive en homoseksuel musical. Det homoseksuelle element i vores historie handler om forandring, om at vokse op og om at realisere, hvad man har lyst til«, siger Neil Tennant, der lige som Chris Lowe har været stor fan af musicalgenren i mange år. Af samme grund kritiserer Tennant også en række af de andre musicals, der i øjeblikket går over scenerne i Londons West End. »Om mange af disse forestillinger må du spørge dig selv, hvor de bliver lavet. De fungerer simpelthen ikke - måske fordi man tror, at der kan skabes en musical over stort set hvilket som helst gammelt tema. 'Closer toHeaven' er en langt mere traditionel musical. Den er en kærlighedshistorie, og den handler om show business. Vi har skabt den i en verden, vi kender og elsker, og det vil også fremgå«, siger Neil Tennant. Sangene til 'Closer to Heaven 'udkommer på cd senere i år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen







