Politiken torsdag: Manglen på parkeringspladser ved en kommende opera på Dokøen i havnen fik i går det politiske kor i Københavns bygge- og teknikudvalg til at synge med forskellige stemmer. Et flertal af Venstre, de konservative og radikale anslog meget kritiske toner og nægtede at godkende lokalplanen, fordi forslaget kun skaffer plads til 200 parkerede biler. »Der skal skaffes en samlet løsning med mindst 500 p-pladser, og de skal i princippet findes på den modsatte side af vandet i forhold til Dokøen«, siger bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V), som sammen med de borgerlige fæller i flertallet nu kræver et hurtigt møde med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S). »Vi vil have en glasklar garanti fra overborgmesteren om, at der etableres tilstrækkeligt med parkeringspladser - og her taler vi om ca. 500 - på for eksempel Kvæsthusbroen og gerne også i Borgergade, hvor Turbinehallerne ligger«, siger borgmesteren videre. Når overborgmesteren bliver bragt i spil, skyldes det, at han på Københavns Kommunes vegne slog dørene på vid gab, da den gamle skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller sidste år lod forstå, at han havde tiltænkt København en omfangsrig gave i form af en opera til halvanden milliard kroner. »Når vi vil have mere sikre garantier end overborgmesterens mundtlige, skyldes det ubehagelige erfaringer fra tidligere store byggerier som for eksempel Diamanten ved havnen. Her er ikke etableret tilstrækkeligt med parkeringspladser, og det er kun rimeligt, at der gælder enslydende krav ved offentligt og privat byggeri«, siger Pind, som ikke vil udelukke, at kommunen i sidste ende selv må til lommerne for at skabe plads til bilerne via private sponsorer. Forsinkelse Fuldt stop for lokalplanen på grund af parkeringsproblemer behøver ifølge Søren Pind ikke automatisk at betyde en forsinkelse af byggeriet, som ventes færdig i 2005. »Men jeg kan da heller ikke udelukke det - i sidste ende kan parkeringsproblemerne vælte projektet, men det tror jeg nu ikke«, siger borgmesteren, der generelt er begejstret for gaven. Lokalplanforslaget rummer ud over en opera på ca. 35.000 kvadratmeter samtidig boligbyggeri i næsten tilsvarende størrelse. Arkitekt Henning Larsen, som har udarbejdet råskitsen til operaen, har formet det kulturelle byggeri med front mod havn, vand og by. Et svævende halvtag, som når op i 30 meters højde, rager et godt stykke ud over bølgerne, og derfor er det nødvendigt at fylde ca. 8.000 ekstra kvadratmeter på Dokøen. Tilsvarende graves der to kanaler mellem opera og boligblokke for at skabe adskillelse og mere lethed i byggeriet. Selve udformningen af det store monument gav ikke anledning til politiske toner - hverken i dur eller mol.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Vi klager! Ja, men det gjorde vi også i gamle dage
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce