Politiken onsdag: Skibsreder Mærsk McKinney Møller er tilsyneladende ved at overtage den sidste, nordlige fjerdedel af Dokøen i Københavns Havn med de to kraner, der som hovedparten af området er fredet. En del af området vil forslaget til en ny lokalplan udlægge som parkeringsplads for 200 biler i forbindelse med et kommende operahus. »Det forekommer skørt. Det er en dårlig ide, for man fjerner yderligere signaler om, at her var værft og havn, og spørgsmålet er, om man så ikke skulle være ærlig og søge fredningen ophævet«, siger Orlogsmuseets direktør, Frank Allan Rasmussen. Der er med forslaget til lokalplan lagt op til et nyt slagsmål om den fredning, der i 1998 fjernede grundlaget for LOs plan om at bygge nyt hovedsæde på Dokøen. Ejeren ikke orienteret Området, der også omfatter en fredet tørdok og et fredet pumpehus, ejes i dag af Mogens de Linde fra det århusianske byggeselskab af samme navn. Han er ikke blevet orienteret om forslaget til lokalplan for Dokøen. »Jeg havde en ide om at etablere et veteranskibsværft, men efter forhandlinger med A.P. Møller Fonden håber jeg, vi er tæt på en handel, så fonden overtager min matrikel. Tiden er åbenbart til et operahus, og så må det gå ud over noget andet. Det vigtigste er, at byen og borgerne er glade for byggeriet, og i øvrigt har Holmen efter min mening udviklet sig, så der ikke er meget tilbage af det oprindelige, specielle miljø«, siger Mogens de Linde. Operaen er en gave til nationen fra 'A.P. Møller og hustru Chastine Møllers Fond til Almene Formål'. Såvel operahus som helhedsplan for Dokøen er udarbejdet af Henning Larsens tegnestue. Her er man ifølge underdirektør Bo Wildfang fra A.P. Møller så langt fremme, at husets indhold i løbet af få uger kan præsenteres for den såkaldte brugergruppe. Og det er denne »indholdsfortegnelse«, der er afgørende for »hvor stort huset skal være, og hvordan det skal se ud«. »En forudsætning for operahuset er ændringerne i den nye lokalplan for Dokøen. Om de fredede kraner vil støde sammen med helhedsindtrykket af området? Det kan man mene, men det har vi ikke taget stilling til«, siger Bo Wildfang. Politikere i drøftelser Forvaltningens forslag til en lokalplan for Dokøen, der ud over et operahus også omfatter flere boligblokke, skal drøftes af politikerne på et møde i dag i kommunens bygge- og teknikudvalg. Forslaget vil tillige blive halet frem i et møde i byens rådgivende Kulturmiljøråd, der har Frank Allan Rasmussen som medlem. Og det vil også i dag blive lagt på bordet i Det særlige Bygningssyn, der skal spørges i fredningssager. Bygningssynet var sammen med blandt andre miljøminister Svend Auken forkæmpere for en fredning. Blandt de ihærdige modstandere finder man Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind. Pind vil kraner til livs »Får vi en borgerlig regering, vil mit første andragende være en ophævning af fredningen af de to kraner. De skæmmer Holmen, og de vil se helt åndssvage ud sammen med et operahus«, siger Søren Pind. »Parkeringspladsen på Dokøen er kun midlertidig. Den endelig løsning skal findes i forbindelse med byggeriet af et skuespilhus på Kvæsthusbroen. Operahuset er en gave, og gaver kan man ikke skære kanter af. Vi skal selvfølgelig overholde alle regler, men jeg vil strække mig langt for at København får sit operahus«, siger Søren Pind. Fredningsmyndighed afventer forslag Skov- og Naturstyrelsen har som fredningsmyndighed besøgt Dokøen i forbindelse med det nye lokalplanforslag, men styrelsen vil ifølge kontorchef Ane Vium Olesen intet foretage sig, før den får en ansøgning, der konkret angiver, hvad kommunens planer er. Der kan i forbindelse med fjernelsen af en dæmning blive tale om at 'forkorte' den ene af de fredede kraner. »Parkeringspladsen på Dokøen bliver nok den p-plads, der har verdens flotteste udsigt. Men biler kan jo flyttes. Vi må gå sagen igennem, men afgørende for mig er, at de fredede kraner bevares som en væsentlig del af havnefronten«, siger billedkunstneren Bjørn Nørgaard, der er formand for Det særlige Bygningssyn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen








