Politiken fredag: Der er et liv efter 'Big Brother', når kameraerne er slukket eller udsmidningen af huset er en kendsgerning. Tyske Christian, som i den tyske udgave havde rollen som den usympatiske type, vandrede glad ud i det virkelige liv og indspillede sangen med titlen 'Det er skønt at være et røvhul', som omgående blev et ægte hit. Big Brother er i det hele taget blevet en gigantisk succes i Europa. I Frankrig er feberen i disse dage på det højeste. Den franske udgave, Loft Story, slår alle seerrekorder på den lille kommercielle tv-station, M6, og det meste af nationen følger spændt gogo-danserinden og sexbomben Loana fra Nice, som efter kun to uger har fået national stjernestatus. Hårdt presset af andre dejlige piger er hun favorit til sammen med en mandlig deltager at vinde et hus til knap fire millioner kroner, som 'parret' under total kameraovervågning skal bo et halvt år i efter Loft Story-finalen. De beholder huset, hvis de holder ud - og de behøver ikke at gå i seng sammen, hedder det i reglerne, selvom det helst skal ende sådan. I den franske udgave skal et par nemlig vinde finalen sammen, mens det rene 'Big Brother'-koncept kun har en vinder. Ifølge den franske tv-mand, Bernard Villegas, har de franske producenter nemlig omgående taget konsekvenserne af seernes ønsker. »Det handler om at se sex, og derfor gælder det om at få fart i parringen, inden udsendelsen mister interesse«, siger han til dagbladet Liberation. I Spanien drejer den spanske version af 'Big Brother', Gran Hermano - Storebror - sig også om sex, og forventningerne til hurtig aktion over eller under lagnerne er enorme. »Hvornår sover Sabrina og Angel sammen? I nat vækkede Angel Sabrina og lagde sig ned i hendes seng - men med tøj på. Mens de lå arm i arm i sengen talte de om deres familier - og noget andet«, lød beretningen på Gran Hermanos hjemmeside tirsdag om det unge pars vej mod absolut stjernestatus. I Gran Hermano er den direkte vej til det en tur i sengen uden tøj og uden hæmninger. Slår Real Madrid Imens holder hele Spanien vejret, for udsendelsen er en bragende succes. Den 3. maj, da nationens fodboldstolthed Real Madrid spillede semifinale på Estadio Bernabeu i Champions League mod Bayern München, valgte 8,5 millioner spaniere at se den første afstemning i Gran Hermano-huset på den kommercielle Tele 5-kanal, mens 'kun' 7,6 millioner så fodboldkampen på det statslige tv. I Gran Hermano er konceptet det samme som i 'Big Brother', men deltagernes karaktertræk er trukket tydeligere op. Skurkene lever op til rollen - eller forsøger på at gøre det - og de kvindelige bitch- eller tævetyper, der ligesom i den franske udgave er meget selvsikre og ved, hvad de kan, spiller rollen helt igennem. Den udvikling er ingen tilfældighed, mener Bertrand Villegas. Siden de første 'Big Brother'-programmer har folkene bag konceptet forstået, at de enkelte typer skulle trækkes hårdere op, og at udvælgelsen skulle ligne valget af skuespillere til en film meget mere, end det skete i begyndelsen. Samtidig redigerer producenterne de afsnit, som sendes i blokke om aftenen. Igen handler det om at undgå tomgang, som i Frankrig og Spanien med et enormt tv-udbud med langt flere og bedre tilbud end i Danmark kan friste seerne. Sexede Loana Det har folkene på den franske M6-kanal forstået. Deres absolutte scoop er gogo-danserinden Loana, der med affarvet hår, silicone-bryster men også masser af personlighed og evnen til en hurtig bemærkning sætter sig på livet i den atelier-lejlighed - på fransk et loft - hvor de 11 deltagere lever deres liv. To af dem forsvandt sent i aftes, og seernes valg stod mellem Aziz og Jean-Edouard. Blide Jean-Edouard over for Aziz, der ifølge Loana, Laure og Julie er 'kold og prætentiøs' og indbegrebet af en fræk indvandrerdreng fra en forstad. Og de er ikke i høj kurs i Frankrig for øjeblikket. Men ingen racisme her: Pigen Kenza er flygtning og selve symbolet på den udlænding, som altid vil klare sig. Alliancen mellem Loana, Laure og Julie er interessant. Det er holdets tre stærke piger: Loana kan tackle enhver situation, Laure er indbegrebet af den pæne pige fra et hjem med klaver, mens Julie er tilbageholdende - men alligevel ikke helt. For hun har afsløret, at hun har voldsomme ekshibitionistiske tilbøjeligheder, så seerne har noget at glæde sig til. På drengesiden er Steevie disko-typen, som er stolt af aldrig at have læst en bog. Hans modstykke er ingeniøren Philippe - der som ægte intellektuel selvfølgelig har briller - mens Christophe er fyren, vi alle sammen kan lide. Det handler om penge Denne casting er et mix af de amerikanske serier, som i de seneste år har gået godt i Europa, og resultatet er en sikker succes. I udsendelsens anden uge er seertallet steget til 26,1 procent af den samlede markedsandel, hvilket er højere end flere af tv-aviserne. Den hidtidige rekord på 5,2 millioner senere ventes i de kommende dage på trods af, at seerne skal betale abonnement for at få lov til at kigge med i livet i atelier-lejligheden i de sene aftentimer. Det handler i det hele taget meget om penge. Det franske dagblad Le Monde, der i denne sag er steget ned fra sin intellektuelle piedestal og laver solid journalistik på fænomenet, afslørede søndag Loft Story-deltagernes kontrakt, som binder dem på hænder og fødder lang tid efter udsendelsens afslutning. Ifølge flere jurister er den type kontrakter ulovlige, fordi de »antaster deltagernes fundamentale rettigheder, herunder den menneskelige værdighed«. Det hedder også betaling, hvis man via Internettet vil med på en kigger i pigernes badeværelse eller lejlighedens soveværelser, og der er kun gratis adgang til spisebordet. Spanske Gran Hermano er mere sympatisk, og resultatet er ophidsede folkelige diskussioner om størrelsen på deltagernes pikke og alt, hvad deraf følger. Knepper de? De kører på nettet, der både i Spanien og Frankrig huser utallige hade-hjemmesider eller fanklubber for de enkelte deltagere. Avisernes anmeldere og hærskaren af psykologer, psykiatere og kommentatorer i dagblade og tv er både i Frankrig og Spanien rystede over udsendelserne på deltagernes og det kulturelle niveaus vegne. En af hade-hjemmesiderne organiserer en af de kommende dage en demonstration, hvor demonstranterne skal møde op med fyldte affaldssække foran 'Loft-Story'-huset tæt på det nye nationalstadion, Stade de France, i Saint-Denis uden for Paris. Chefredaktør Jacques Julliard fra Frankrigs største nyhedsmagasin, Le Nouvel Observateur, skriver i denne uge således i en klumme med titlen 'Knepper de? »Loft Story er en ny etape i dette ligegyldighedens tyranni, som de nye eliter, kommunikationseliten, påtvinger et helt folk«. Måske. Men i aftes fulgte flere millioner franskmænd Loana med silikonebrysterne på vej mod huset til tre millioner francs - med en tur i flinke Christophes seng som en god sidegevinst til de sexgale seere.