Stemningen blandt de mange tusinde gæster herunder mange børn i Parken var i top fra starten lørdag eftermiddag, da den sidste prøve på aftenens store europæiske Melodi Grand Prix rullede over scenen. Godt varmet op af først solen uden for og siden duoen kaldet Papkasseshow indendøre, rullede publikumsbølgerne gennem det store overdækkede nationalstadion i lange perioder, længe før selve showet overhovedet var i gang. Danmarks Radios ønske om at gøre det i tidligere perioder forkætrede Grand Prix til en folkefest med landskampstemning, så dermed ud til at være en succes. Halbal-stemning Et ekstra spark opad fik stemningen, da nationalheltene Brødrene Olsen gik på scenen under tonerne til deres vindermelodi, som dog hurtigt tonede over i deres nye nummer "Walk Right Back". Og klapsalverne til aftenens gallaklædte værtspar Natasja Crone i glitrende lyserød Grace Kelly-stil og Søren Pilmark i elegant habit understregede party-lysten hos et meget tændt publikum, som gladeligt forlod sommersolen for ved selvsyn at opleve det show, som langt de fleste kun får mulighed for at overvære via tv-skærmen. Efterhånden som bidragene fra de 23 deltagende lande blev opført, gik intensiteten dog i perioder lidt af publikum. Med meget langt fra scenen og ned til den bagerste tribune og med en konstant vandren af publikummer frem og tilbage til barer og toiletter fik stemningen lidt mere karakter af et ualmindeligt stort halbal. Imponerende lysshow Men det vil de omkring 100 millioner tv-seere lørdag aften ikke opleve i den klippede tv-version, som der i Parken er dækket flot op til med et imponerende lysshow, der uden tvivl vil gøre sig hjemme i stuerne. Især hvis det lykkedes Danmarks Radio at få styr på den pointgivning, som jo er hele kernen i aftenens fælles europæiske tv-show. Allerede under fredagens prøve var der problemer, og lørdag eftermiddag virkede pointtesten trods det tappert kæmpende værtspar Natasja Crone og Søren Pilmark i perioder nærmest kaotisk på grund af bl.a. problemer med at komme igennem til de enkelte lande. Til gengæld var det lykkedes at løse de værste af de lydproblemer med en dunkende bas, som skæmmede fredagens forestilling i Parken. Og publikum i Parken lørdag eftermiddag kvitterede da også for oplevelserne med takfaste klapsalver mange gange undervejs i showet. Rollo og King på hjemmebane Det helt øresønderrivende bifald fik ikke overraskende Rollo & King på en hjemmebane, hvor publikum smed alle forbehold over bord i ekstatisk begejstring og fællessang. Men også blandt andre Malta, Sverige, Spanien, Slovenien og Estland står med gode vinderkort på hånden, hvis altså det europæiske publikum har samme smag som danskerne. Konkurrencen, som denne gang tæller mange iørefaldende numre, hvoraf langt de fleste synges på engelsk, tegner dermed fortsat tæt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








