Politiken fredag: Vi har hørt det så tit, at vi tror på det: Den opvoksende generation er en computergeneration. Børnene er fanget af Internettet, musen hænger næsten fast i hænderne, og bøger er en saga blott. Men den holder ikke. Det viser en omfattende europæisk undersøgelse, der offentliggøres i 11 lande i næste måned. Undersøgelsen, der har dansk deltagelse, viser, at børnene hverken har sagt farvel til bøger eller andre gamle medier, og når deres tidsforbrug af medier måles, ligger computerne i bund. Det er medieforsker Kirsten Drotner, der har løftet lidt af sløret for undersøgelsen på en konference om værdier og fællesskaber i Aalborg i denne uge, arrangeret af bl.a. Danmarks Pædagogiske Universitet. Den nye undersøgelse om børn og medier har involveret over 11.000 børn og unge i 11 europæiske lande samt Israel. Børnene i alderen fra 6 til 16 år har dels svaret på spørgeskemaer, dels er nogle af dem blevet interviewet, og endelig er nogle forældre og lærere blevet udspurgt om deres erfaringer med børn og medier. Et af undersøgelsens hovedspørgsmål er, om vi har at gøre med en computergeneration, og Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet i Odense, der har deltaget i den danske del af undersøgelsen, må svare nej. »Det betyder ikke, at der ikke er nogle af børnene, der bruger meget tid på computere. Der er en del af de store drenge på 12-14 år, der bruger meget tid på især spil, men de spiller generelt ikke hver dag. Derfor - og fordi pigerne ikke spiller ret meget - kommer computerne ikke til at fylde i det samlede billede«, fortæller Kirsten Drotner. Bøger er et hit Undersøgelsen fortæller bl.a., at danske børn bruger næsten dobbelt så meget tid på bøger som på Internet. Også de andre europæiske børn i undersøgelsen læser langt mere end de surfer. Men spiller børnene ikke computer så tit, som de beskyldes for, ser de til gengæld fjernsyn. I femten gange så lang tid, som de er på Internettet for de danske børns vedkommende. Eller 27 gange mere, når det gælder alle landenes børn. Både piger og drenge er storforbrugere af tv, men derudover er der markante kønsforskelle: Det er drengene, der bruger de nye medier. Kun ét af de nye medier bruges mere af pigerne: mobiltelefonen. »Pigerne elsker at chatte. De interesserer sig for relationer og kommunikation. For dem handler det om at være sammen, mens drengene mere etablerer et fællesskab om det at gøre noget sammen«, fortæller Kirsten Drotner. Millioner til drengene Hun frygter, at Undervisningsministeriets 340 mio. kr., der er afsat til at udbrede IT og medier i folkeskolen, især vil blive brugt på IT og dermed på drengene: »De signaler, jeg foreløbig har set fra ministeriet, kunne godt tyde på, at de 340 millioner kroner kommer til at favorisere middelklassens drenge. Jeg hører i hvert fald mest om, at børnene skal blive teknisk bedre til at manøvrere på Internettet. Det interesserer ikke pigerne«, siger Kirsten Drotner, der indskærper, at man står over for et kulturpolitisk valg: »Vil man se på IT som noget, der dygtiggør og skaffer børnene de gode job? Eller vil man også inddrage medierne i dannelsesprocessen? Selvfølgelig skal pigerne lære at gå på Internettet, men vi skal passe meget på ikke at sende et signal til dem om, at det, der interesserer dem, ikke er noget, samfundet værdsætter«, advarer hun.