Politiken tirsdag: Det er stadig usikkert, om det århusianske dansemiljø får lov at beholde scenen i den gamle Brobergskole i Århus. Tvivlen er opstået, efter at koreografen Marie Brolin-Tani har efterladt en bevilling på 2,8 millioner kroner og brugsretten til den kommunale scene. »Problemet er, hvis politikerne beslutter sig for at bruge pengene til andet end dans. I den lokale presse har byrådspolitikere talt varmt for en teaterscene i stedet, selv om det sidste år blev besluttet at satse på dansen«, siger koreograf Palle Granhøj, som bekymrer sig over udviklingen, som betyder, at der kun er ét danseteater tilbage i byen. I midten af april sendte Granhøj Dans derfor en omfattende projektbeskrivelse til kommunens kulturforvaltning. Forslaget går på at skabe bredt fokus på dans ved at udvikle et dynamisk Dansens Hus med tilhørende café, hvor fritidsdansere kan træne i én sal, mens danske og internationale kompagnier præsenterer alverdens genrer for et bredt publikum i nabosalen. Også den åbne teaterscene Entré Scenen har kontaktet kommunens kulturafdeling for at lægge billet ind på de muligheder, der pludselig opstod i marts, da koreograf Marie Brolin-Tani besluttede sig for at lukke århusianske MBT-Danseteater til juli og rejse hjem til en topstilling i Sverige. Af Århus Kommunes kulturaftale med staten fremgår det kun, at pengene, der kommer fifty-fifty fra stat og kommune, er afsat til støtte af en professionel teater-dansevirksomhed over en fireårig periode. Men trods byrådets beslutning sidste år om at arbejde videre med at udvikle Brobergscenen til en mere åben dansescene kan kulturrådmand Niels Erik Eskildsen (SF) ikke sige noget med sikkerhed. »Det er da min forventning, at pengene skal gå til dans, og forvaltningen er i gang med at lave en indstilling til byrådet«, siger Niels Erik Eskildsen. Han tilføjer, at det ikke er afgjort, hvilket forslag indstillingen peger på. Ifølge rådmanden bliver sagen behandlet i byrådet inden for en måned. I forvaltningen siger forvaltningschef Gunnar Holdt Olesen, at der især bliver kigget på forslagene fra Granhøj Dans og Entré Scenen. »Vi lægger op til, at indstillingen kommer igennem hurtigst muligt, da scenen ellers risikerer at ligge død til efteråret«, siger Gunnar Holdt Olesen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.