Politiken onsdag: Deja vu. Sådan kan den sidste uge i den nobelprisbelønnede sydafrikanske forfatterinde Nadine Gordimers liv beskrives. Efter i en menneskealder at have bekæmpet Sydafrikas hvide apartheid-styre, der forbød tre af hendes bøger på grund af deres positive skildring af landets sorte befolkning, vågnede den 78-årige Gordimer i sidste uge op til en grim overraskelse. Et lærerpanel i Sydafrikas største og vigtigste provins, Gauteng - hvor bl.a Johannesburg ligger - havde karakteriseret hendes bog 'July's People' fra 1981 som »dybt racistisk, overlegen og nedladende«. På den baggrund anbefalede panelet derfor, at bogen udgik af skolernes pensumliste, hvor den har haft sin faste plads, siden den tidligere sorte modstandsbevægelse ANC kom til magten i 1994. 'July's People' udspiller sig efter en fiktiv sort revolution og handler om massakre på de tidligere hvide magthavere, og da Gordimer i 1991 modtog Nobels litteraturpris, beskrev bedømmelseskomitten romanen som 'et afgørende værk.' Beslutningen kom mildt sagt bag på Gordimer. »Det var et fuldkommen chok«, sagde hun ifølge den sydafrikanske avis National Post. »Det var som i de gamle apartheiddage, hvor vores bøger blev censureret«. I sorgen kunne Gordimer dog trøste sig med at være i godt selskab. Panelet havde også bandlyst Shakespeares Hamlet (»eurocentrisk og ikke særlig optimistisk eller opløftende«) og George Orwells '1984' (»har et element af undergravende modstand mod staten, der ikke længere er passende«), mens det betydeligt mindre politisk korrekte Shakespearestykke 'Købmanden i Venedig' havde fundet nåde for panelets hårde dom. Det fik Gordimer til at bemærke, at det åbenbart var i orden at være anti-semitisk i det nye Sydafrika. Efter anbefalingerne blev offentligtgjort har det litterære miljø i Sydafrika været på den anden ende, og kritikken er haglet ned over panelet. Der gik heller ikke lang tid, før de sydafrikanske politikere trak i land. Landets undervisningsminister, Kader Asmal, der var på ferie i Irland, ringede i al hast til Gordimer og undskyldte og forsikrede hende om, at der naturligvis var tale om en fejl. Og i weekenden gik en meget spag undervisningsminister for Gauteng-provinsen, Ignatius Jacobs, på TV og sagde, at han ikke ville følge panelets anbefaling. Gordimer takkede pligtskyldigt regeringen for dens støtte, men sagen illusterer alligevel nogle af de problemer, der venter det sydafrikanske styre inden for undervisningsområdet. I 1994, da ANC overtog magten, arvede de et skolepensum, som afspejlede den tidligere racistiske statsideologi. Og det var netop i et forsøg på at rydde ud i det pensum, at panelet var blevet nedsat. Men som Gordimer sagde, er det afgørende, at de personer, man sætter til det følsomme job, er velkvalificerede - hvad det hidtidige panel ikke synes at have været.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







