Vestre Landsret gav i dag musikbranchen medhold i, at man ikke må have links på en hjemmeside, der fører direkte hen til ulovligt kopierede musiknumre. Blandt andet ulovligt kopierede numre i mp3-formatet. Sagen, der er af principel karakter og derfor blev ført for landsretten, blev anlagt i 1999 af musikbranchen mod to unge mænd på dengang 17 og 18 år. Den ældste af de unge mænd døde efter retshøringerne i februar i år. Ifølge Politikens oplysninger er der dog intet, der tyder på en sammenhæng mellem dødsfaldet og sagen. »Udfra sociale, menneskelige og økonomiske hensyn har vi besluttet, at vi ikke vil opkræve erstatningen«, siger musikbranchens advokat i sagen Niels M. Andersen. Har det noget at gøre med, at den ene er død under sagen? »Nej, vi havde allerede under domsforhandlingen tilkendegivet, at vi ville eftergive en del eller hele beløbet under hensyntagen til deres unge alder. Men næste gang, der er nogen, der gør noget tilsvarende, vil vi slå hårdt ned på dem«, siger Niels M. Andersen. De unge mænds advokat Tom Tønnies fra Ret og Råd i Vejen er dybt skuffet over dommen og mener, at den vil få uoverskuelige konsekvenser. »Det her er en kæmpe sejr til musikbranchen, der nu kan lægge sag an mod hvem som helst. F.eks. også søgemaskinerne, hvor man kan søge på mp3-filer«, siger Tom Tønnies. Han har endnu ikke talt færdigt med sine klienter om, hvorvidt sagen skal ankes til Højeste Ret. »Det har selvfølgelig betydning, for vores vurdering at musikbranchen vil eftergive erstatningen«. 70.000 besøgende De to unge mænds hjemmesider indeholdt i slutningen af 1998 direkte links til henholdsvis 388 og 55 musiknumre forskellige steder på nettet, plus et mindre antal numre, som de selv havde kopieret og lagt på nettet. Et direkte link gør, at man blot med et enkelt klik begynder at hente musiknumret hjem til sin harddisk. Man får altså ikke fornemmelsen af, at man forlader en hjemmeside og går over på en anden for at hente nummeret. De to hjemmesider havde tilsammen omkring 70.000 besøgende og var i slutningen af 1998 så populære at de lå på henholdsvis nummer to og fem på søgemaskinen Jubiis top ti-liste.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







