Politiken onsdag: På www.bigbrother.dk, websitet, en vigtig del af reality-programserien Big Brother, ligger et billede fra klokken 05:46 lørdag morgen : TvDanmarks administrerende direktør, Paul Gazan i en stol i det overvågede hus, han løfter pegefingeren i ivrig diskussion med deltagerne. Ingen kan i dag videregive, hvad der blev sagt i situationen, for netforbindelsen til det stærkt omtalte tv-program var afbrudt. Overvågningsprogrammet, hvor alt kan ske, og alle begivenheder bliver udsendt, åd sine egne ord. For da tv-seriens stjerner ville forlade programmet, var det alligevel for stærk kost, for det 'ucensurede' program. De undvegne deltagere må på grund af nogle skrappe kontrakter ikke tale med pressen, og den administrerende direktør har valgt at forholde sig meget frit til virkeligheden i forhold til reality-eksperimentet: »Begivenhederne er i virkeligheden et udtryk for, at 'Big Brother'-konceptet er manuskriptløst. Ingen kan forudsige, hvad der vil ske. Det er reality-tv i rendyrket form. Det er et scoop og et udtryk for, at konceptet holder 100 procent«, erklærede adm. dir. Paul Gazan, da netforbindelsen til huset på Sluseholmen efter næsten et halvt døgn var vendt tilbage. Det var af hensyn til deltagerne, forbindelsen var blevet afbrudt. Deltagernes isolation var ophævet, deres ønske om, at forlade stedet førte til langstrakte forhandlinger. I løbet af de næste dage fik de fire tilbageværende deltagere besøg af venner, familie og kærester. Tv-stationen havde invaderet sin egen kunstigt skabte virkelighed, brudt et unævneligt antal af de regler, det selv havde opstillet for tv-legen med gruppedynamik, privatliv, dokumentarisme, fiktion, fordi docusoap-seriens eneste indhold, en flok unge mennesker, der hellere ville hjem end være i fjernsynet døgnet rundt. Suverænt reality-tv »Reglerne er til for deltagerne, ikke for at vi kan lave programmet. Deltagerne har brudt reglerne. Men til gengæld har de leveret det bedste reality-tv i Danmark. Da Susanne i går talte med sin kæreste om den effekt, hendes medvirken og adfærd i 'Big Brother' har haft for ham og for deres forhold, skabte de en scene, der er helt uforlignelig: Følelser i fuld udfoldelse«, siger 'Big Brother's ledende producer, Bjarne Bo Berthelsen. »Reglerne er vigtige i forhold til gameshowet. Men i forhold til det program, vi laver, er de underordnede. 'Big Brother' er en blanding af et talkshow med almindelige mennesker, reportage og gameshow«. Men er troværdigheden ikke sat over styr, når betingelserne hele tiden ændrer sig? »Jamen, 'Big Brother' er reality-tv, alt kan ske. Det er os, som bestemmer reglerne. Den nye udvikling har bevist genrens bæredygtighed. Folk reagerer som dig, fordi de har fået nogle helte i tv-serien, som de er kede af er gået. 'Big Brother' handler også om publikums spejlen sig i dem, de oplever på tv. Jeg kunne også godt lide dem, der nu har forladt showet. Men det eneste, der er at sige til tv-seere, der reagerer sådan, er: Get a life«. Hvorfor tror du deltagerne pludselig ville gå? »Det har jeg også tænkt meget på. Jeg ved det ikke. Det er en leg, de har leget flere gange, når de har holdt fest. At gå ind til 'Big Brother'og sige, at nu skrider de. Denne gang løb de så linen ud. Hvorfor accepterede I ikke bare deltagernes ønske om at forlade programmet, umiddelbart? Fordi vi vurderede, at de ikke var i stand til at tage vare på sig selv. De var berusede, en del af dem var ikke ved deres fulde fem, derfor bad vi dem om at sove på beslutningen. Og der skulle ikke meget overtalelse til, bortset fra de tre, der faktisk mente det. De tre ledere, de andre underkastede sig deres autoritet og var ved at gå, selv om de ikke havde lyst. Og så valgte de at underkaste sig en autoritet der var større, nemlig 'Big Brother'? Ja, og lige nu savner de autoriteterne i gruppen. Men det kommer de sig over, for nu er der plads til, at de fire kan udfolde sig meget mere. Jeg har castet de folk, jeg ved hvad de indeholder. Du kan se, at de allerede nu begynder at folde sig ud. Du kender deltagerne tilstrækkeligt til at afgøre, om de virkelig mener, de vil gå hjem, når de siger de vil gå. Men du kender dem ikke nok til at sige, hvorfor de sagde, de ville gå? Næh, eller jeg kan i hvert fald ikke se den konkrete anledning til det. Men de tre, der forlod programmet, var de af de tilbageværende, der havde mest blandede følelser over at deltage. De tre talte især meget om, at de kedede sig, den generelle motivation for deltagerne har været selvudvikling, udfordringen. Kunne 'Big Brother' ikke have motiveret dem mere? »Intelligente børn keder sig altid. Kedsomheden er en stressfaktor i 'Big Brother' og den bukkede de tre under for«. Hvorfor må de udgåede deltagere ikke tale med pressen? De har en kontrakt, som jeg ikke kan udtale mig nærmere om. Men den er ikke skrappere end i andre docusoap-programmer, jeg kender til. Men primært er det for at sikre TvDanmark solohistorien. Kender du en samfundsform, hvor ledelsen, kontrollerer alle informationer og forklarer alle sine handlinger med, at det er til folkets bedste? »Nej, det har jeg aldrig hørt om«, svarer 'Big Brother'-produceren. Men hvis denne artikel var et tv-program, ville man kunne se, at han sagde noget andet, end det han mente. Dørene lukket TvDanmarks ledelse har de seneste dage udsendt bulletiner og redegørelser, som har til formål at legitimere deres handlinger. Samtidig agerer tv-stationens informationsafdeling som et lukket sandhedsministerium, der ikke kan besvare spørgsmål og stille materiale til rådighed. Legen med fiktionen autoriteten 'Big Brother', har invaderet virkeligheden i medie-Danmark, ligesom virkeligheden invaderede fiktionen, da den administrerende direktør trådte ind i sit eget program. I nogle timer troede alle - de medvirkende og tilrettelæggerne, tv-seerne og tv-stationen at 'Big Brother' rent faktisk var nogle unge mennesker, der hedder Pil, Christian, Jill osv. Tv-direktøren trådte ind i sit program i forsøget på at afværge, det han troede var en katastrofe for hans tv-station: et 'Big Brother'-hus uden beboere ville ikke have mange seere. »Men vi kunne selvfølgelig også bare have ladet dem gå hjem alle sammen. Vi kunne have gået ned på Strøget og fundet syv andre mennesker, der ville være lige så interessante«, bemærker Bjarne Bo Berthelsen. Måske til dem der havde glemt, at i George Orwells fiktion om det totalitære overvågningssamfund er der kun én virkelig vinder: 'Big Brother'.