Politiken torsdag: »Vedkommende og valgt med hjertet er, hvad jeg umiddelbart vil kalde det«, siger Aalborg Teaters nye teaterchef, nordmanden Geir Sveaass om teaterets repertoire for den kommende sæson, som blev offentliggjort i går. På Store Scene åbner sæsonen med Holbergs klassiker 'Jean de France', som blandt andet tæller Gordon Kennedy på rollelisten, og som den nye teaterchef selv iscenesætter. På Lille Scene er det Kaj Munks 'Ordet' i Henrik Sartous iscenesættelse, der står først på programmet, mens Mindste Scene åbner med Aslak Moes improvisationsforestilling 'Nørresundby Forever'. For Geir Sveaass har det været vigtigt at fokusere på den store kulturelle funktion, Aalborg Teater har som landsdelsscene for hele Nordjyllands Amt. Derfor har han valgt at ansætte 25 skuespillere i et fast ensemble på teatret. Blandt de nye navne er Jesper Vigand og Julie Wieth fra tv's Morten Korch-serie, samt skuespilleren Lars Lohmann. Levende teater »Jeg gider ikke at være chef for en fabrik. Jeg vil være chef for et levende teater. Det er meget vigtigere, at et landsdelsteater er en levende organisme, hvor der er kunstnere ansat, end at det blot er en producerende enhed, der hiver skuespillere og dansere ind fra forestilling til forestilling«, siger Geir Sveaass og tilføjer, at ensemblet også gør det muligt for teatret at spille mere, da fastansatte koster mindre. Resultatet er, at Aalborg Teater producerer tretten forestillinger i den næste sæson, mod denne sæsons otte eller ni, at alle scener kontinuerligt er i gang, og at publikum altid kan gå ind og se en forestilling. I løbet af sæsonen byder Store Scene også på Gogols komedie 'Revisoren', Ibens kærlighedsdrama 'Fruen på havet' og Cole Porter-musicalen 'Kiss me, Kate', mens publikum på den Lille Scene blandt andet får lov at opleve Nikoline Werdelins meget roste forestilling 'Mine to søstre' og 'Afsked ved en pludselig indskydelse', skrevet direkte til Aalborg Teater af Jens Albinus. Også småbørnsteatret er i fokus, blandt andet med forestillingen 'Den røde tråd', hvor børnene går på opdagelse i hele teatret, samt forestillingen '1001 nats eventyr', som også er skrevet specielt til Aalborg Teater. »Vi bygger videre på et ret folkeligt repertoire, og i og med at vi inden for det samme budget kan jonglere med tallene, har vi kunnet udbrede tilbuddet«, siger Geir Sveaass, som ikke er i tvivl om, at han har fundet de helt rigtige skuespillere til opgaven.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.