Politiken lørdag: Som et led i sikkerhedsforanstaltningerne ved den kommende sæsons rockfestivaler udsender Roskilde Festival nu en sikkerhedsfolder i 250.000 eksemplarer. Den skal uddeles ikke blot til deltagerne i Roskilde, men til alle festivaldeltagere i Danmark - og til danskere, der skal på festival i udlandet. Det oplyser den mangeårige leder af Roskilde Festival, Leif Skov, over for Ritzau. Den korte sikkerhedsfolder, der er et A-4 ark sammenfoldet to gange, vil blive præsenteret på et pressemøde i den kommende uge. Folderen er udarbejdet i samarbejde med amerikaneren Paul Wertheimer, der er ekspert i sikkerhedsspørgsmål for publikumsmængder ('crowd management strategies'). Wertheimer var sidste år blandt de skarpeste kritikere af Roskilde Festival, efter at ni deltagere var blevet mast ihjel ved en koncert med rockbandet Pearl Jam. To andre bands, Oasis og Pet Shop Boys, der efter katastrofen nægtede at stille op til planlagte koncerter, har finansieret en stor del af sikkerhedsfolderen gennem det honorar, de ellers skulle have haft for koncerten. Leif Skov kritiserede under festivalen sidste sommer de to bands for deres aflysning af koncerterne, men i dag siger han - uden at han vil sammenkæde aflysningen med sikkerhedsfolderen - at folderen er et positivt skridt i retning af festivalsikkerhed. Og de to bands bliver takket for deres bidrag i selve folderen i lighed med en tredje bidragyder, 'The Roskilde 2000 Tragedy Fund', der blev stiftet efter ulykken. »Folderen opstiller ikke meget firkantede spilleregler. Den er i højere grad en opfordring til den enkelte festivaldeltager om at tænke sig om, være opmærksom på, hvad der sker, og ikke unødvendigt at opsøge de steder, hvor trængslen er størst«, siger festivallederen. Oasis og Pet Shop Boys fik dækket deres udgifter ved at møde op i Roskilde, men det beløb, der skulle have været koncerthonorar, er efter aftale med festivalledelsen blevet fordelt på fem velgørende organisationer og en sjette portion, der skulle gå til forbedring af sikkerhedsforholdene på musikfestivaler. Denne sjette portion har nu udmøntet sig i sikkerhedsfolderen, der får titlen 'Du og publikumsmængden' eller, i den engelske version, 'You and the festival crowd'. Folderen vil blive uddelt ved forsalgssteder og forskellige andre steder, hvor der kommer mange unge mennesker.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager