Politiken søndag: En lille beboergruppe i Berlin har med et simpelt juridisk trick spændt ben for en af den tyske hovedstads største attraktioner: Love Parade. Gruppen Red Tiergarten har anmeldt en demonstration med 25.000 deltagere lørdag 14. juli - netop den dag ravere over det meste af Nordeuropa regnede med at tage til Love Parade i Berlin. Berlins indenrigsminister Eckart Wertebach har med tungt hjerte godkendt beboergruppens demonstration. Dens ansøgning kom simpelthen først. Da Love Parade juridisk set også er en demonstration, måtte Wertebach sige nej til den livsglade festival. Arrangørerne af Love Parade, Planetcom, har for det først skyndt sig at sætte sig på den anden lørdag i juli de næste tre år, og prøver for det andet febrilsk at finde en anden rute. »Vi ønsker, at Love Parade finder sted under alle omstændigheder«, siger Planetcoms talsmand, Enric Nitzsche. Det er ikke så nemt at finde plads til en million ravere et andet sted end Tiergarten, hvor Love Parades centrale optog går til Siegessäule. Planetcom har foreslået en anden rute til Siegessäule, men myndighederne tør ikke lade de to demonstrationer mødes her. 32 andre ruter er også blevet undersøgt, men ingen af dem er velegnede. Eckart Wertebach har også foreslået Planetcom at flytte arrangementet til 21. juli. Da er ganske vist anmeldt en anden demonstration, der også er vendt mod Love Parade, men den er ikke geografisk bundet til området ved Siegessäule. Det forslag er Enric Nitzsche ikke meget for. Anden lørdag i juli er indarbejdet som dato. Genforening For Berlins bystyre er Love Parade blevet en hjertesag, fordi den er med til at tegne billedet af den genforenede tyske hovedstad. Det er derfor noget skuffet over, at Planetcom er svær at samarbejde med. Bl.a. reagerede folkene bag Love Parade ikke, da beboergruppen begyndte at rumle med planer om en moddemonstration. Byens turistindustri tager sig til hovedet. Turistchef Hanns Peter Nerger betegner situationen som »en pinlig komedie«, og Karl Weissenborn fra restauratørforbundet gør opmærksom på, at »Love Parades reklameeffekt ikke kan vejes op med penge og guld«. Branchen regner med, at to tredjedele af deltagerne kommer udefra, og at de i gennemsnit bruger hver godt 1.000 kr. om dagen. Planetcom er, om man så må sige, blevet et offer for sin egen strategi. Ved at anmelde Love Parade som demonstration - for livsglæde - er arrangørerne sluppet for at betale for oprydningen efter optoget og for skaderne i Berlins centrale park, Tiergarten. Efter at rave-festen midt i 90erne begyndte at svulme op for alvor har Tiergarten Kommune hvert år forgæves forsøgt at få Planetcom til at betale regningen. For Hans-Heiner Steffenhagen fra 'Red Tiergarten' er det kun en halv sejr, at Love Parade ikke kan holdes på sædvanlig tid og sted »Tiergarten er fredet, så politikerne burde aldrig give tilladelse til en sådan fest her. De senere års parader har ødelagt alt for meget«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







