Midt i strømmen af alvorlige nyheder fra nær og fjern var den 1. april igen i år anledning til, at flere medier forsøgte at slå den muntre eller morbide tone an og gav sig til at drive gæk med den undrende menneskehed. I den mere spektakulære afdeling kunne Ekstra Bladet således søndag "afsløre", at et lokomotiv på den endnu ikke åbnede metro var kørt galt. Hændelsen fandt angiveligt sted i en hidtil ukendt metrotunnel, der uden offentlighedens viden var blevet boret under Rådhuspladsen i København. Toget var med høj hastighed hoppet af det nye spor, slået smut på loftet og væggene i tunnelen og endeligt boret sig op igennem belægningen på pladsen. »Et metro-tog på Rådhuspladsen må siges at være alt andet end en forventet gæst. Og eftersom vi er kendt for at tage os af uventede gæster, er det her et underholdende arrangement, som vi på alle måder kan identificere os med. At sponsorere et sådan arrangement ligger os derfor lige for«, siger marketingchef hos Gevalia, Henrik Berg, der stod bag spøgen. Til mulig ærgrelse for folk med billet til Melodi Grand Prix, kunne Berlingske Tidende meddele, at årets popmusik-event ikke kommer til at foregå i Parken. Nye beregninger på overdækning af Parken skulle vise, at projektører og elektronik ville få Parken til at virke som et drivhus og derved få temperaturen op på svedige 60 grader. I stedet skulle Melodi Grand Prix'et afholdes i et festival-telt på en mark på Amager med plads til 15.000 stående gæster. De overskydende 20.000, der allerede har billet, ville så blive tilbudt at komme til generalprøven eller at se Grand Prix på storskærme. Medlem af Folketinget for Enhedslisten Søren Søndergaard, kunne i Søndagsavisen læse, at han har tilbageholdt oplysninger om, at han er et akademisk uddannet menneske. Avisen påstod, at hans skalkeskjul som tømrer og svejser var rent pral, der skulle skaffe ham en lynkarriere inden for "arbejderpartiet". Også uden for avisernes nyhedssider fandtes der opsigtsvækkende informationer, der hørte hjemme i fiktionens verden. I Berlingske Tidendes boligsektion reklamerede Nybolig for et nyopført hus, der sælges efter kun at have været i brug i 100 dage. Det viste hus lignede i forbløffende grad det ungdomskollektiv, der dagligt fylder flere timer på TVDanmarks sendeflade under navnet Big Brother. Annoncen lokkede med, at der bl.a. er samtaleanlæg og 26 overvågningskameraer. En anden interessant annonce kunne ses i Politiken, hvor Netto reklamerede for, at butikskæden i samarbejde med Københavns Kommune ville åbne et cirkelformet supermarked midt på Kongens Nytorv. Der var dog også dog også mærkelige nyheder, der viste sig at være sande. Politiken havde på forsiden en historie med overskriften "Ægkrig til påske". Overskriften dækkede over, at Skov- og Naturstyrelsen planlægger at nedbringe Skarvbestanden på øgruppen Hirseholmene ud for Frederikshavn. Det skal ske ved at male fuglenes æg med gul paraffinolie og derved sørge for, at fuglefostrene dør. Politiken kaldte ved den lejlighed aktionen for: "historiens største ægmaleri". Men nyhedsredaktør på Politiken, Tine Maria Winther, forsikrer, at historien er sandheden selv, selv om den lyder så usandsynlig, at den syntes som skabt til den 1. april. Samtidig kunne Politiken holde, hvad den lovede i en artikel inde i avisen: at der dette år ikke var aprilsnar i avisen. I stedet gennemgik Politiken en lang række af bevidste løgnehistorier, der har figureret i medierne gennem tiden den 1. april. Blandt dem kan nævnes den 1. april 1977, da Danmarks Radio oplevede en regulær telefonstorm, efter at have fortalt, at man nu kunne få chokoladepåskeæg - med levende kyllinger inden i. Dertil var der i 1997 sagen, hvor Tvind-imperiets leder Mogens Amdi Pedersen pludselig figurerede som kronikør i Politiken. Nyheden blev først afsløret som en aprilsnar, efter den var viderebragt af Ritzau som en rigtig citathistorie til intern ærgrelse på det gamle bureau. Den 1. april 2001 var med andre ord endnu en gang dagen, hvor avisredaktioner - og alle andre - skulle tænke sig om en ekstra gang, før man troede på noget som helst. Ritzau modtog en fax fra Medlem af Københavns Borgerrepræsentation Hamid El Mousti, der afslørede, at et nyt EU-direktiv skulle træde i kraft på samme dato. Direktivet pålægger medlemslandene at give asyl til samtlige koner, som en muslimsk mand måtte have. I faxen hilser Hamid El Mousti direktivet velkommen og oplyser, at nyheden allerede har fået mange flygtninge til at søge opholdstilladelse for deres anden, tredje eller fjerde kone. Han håber dog fortrøstningsfuldt, at de danske myndigheder og den danske offentlighed vil vise stor forståelse over for denne humane nyskabelse fra EU.