En gruppe politifolk lufter i en ny bog deres opsparede bitterhed mod ledelsen i Københavns Politi. Fælles for dem er, at de har gjort tjeneste på Station 1, og at de har været tiltalt i straffesager. I bogen "Kriminelle Betjente" giver journalist Henrik Madsen de dømte politifolk plads til at beskrive deres frustrationer og teorier om sammensværgelser mod dem. Kummefryseren For eksempel gengiver og understøtter Henrik Madsen i detaljer den teori om et komplot, som den tidligere politiassistent Lars Peter Sørensen Carentius, kaldet 'Kummefryseren', mener sig udsat for. Han blev af Østre Landsret straffet med fængsel i 60 dage for vold. Et vigtigt bevis mod Carentius var vidneudsagnene fra to politifolk, som privat dannede par. Senere blev den ene af politifolkene tilbudt en lederkarriere. Og at politimanden fik en stilling på en station i provinsen opfattes af flere politifolk som 'politiledelsens tak for veludført arbejde', skriver Henrik Madsen. Useriøse forsvarere Netop de dømte politifolks stærke fornemmelse af at være forfulgt og udsat for det ene komplot efter det andet gennemsyrer bogen, som udkommer tirsdag på Politikens Forlag. Således kritiseres politifolkenes forsvarere for ikke at gøre deres arbejde godt nok, en anklager beskrives som 'en iskold jurist', tillidsfolk svigter de tiltalte, ligesom det om Københavns Byret konkluderes, at retten overhovedet ikke tror på betjente fra Station 1. Men den største 'skurk' i bogen er dog ledelsen i Københavns Politi. Således skriver Henrik Madsen, at 'den enkelte betjent føler, at ledelsen er parat til at ofre ham eller hende, hvis sagen er for farlig for ledelsen selv'. Ledelsen fejler Cheferne i Københavns Politi beskyldes for at have svigtet de politifolk, der i 1990erne arbejdede i den særlige Christiania-patrulje og i den såkaldte Bravo-patrulje, som drev en klapjagt på rockere. De måtte nærmest klare sig selv. 'På dette område har Københavns Politi fejlet i nærmest utilgiveligt omfang, og man har hverken før eller siden evnet at samle betjentene i frontlinien op', skriver Henrik Madsen. Formanden for Københavns Politiforening, Henrik Blandebjerg, har endnu ikke læst bogen. Han er dog enig i, at ledelsen på nogle punkter har svigtet. I Bravo-patruljen fik betjentene nok for frie tøjler, mener han. »Det blev for konfrontationssøgende, og det kan man ikke klandre den enkelte betjent for«, siger Blandebjerg. I Christiania-patruljen kan man ikke udelukke, at nogle politifolk burde have været sat til andet og mindre hårdt arbejde, mener politiformanden.