Det Ny Teater i København risikerer at blive ramt af en faglig konflikt fra starten af april, idet to fagforbund - RBF (RestaurationsBranchens Forbund) og SiD Lager & Handel - har varslet konflikt mod teatret. Samtidig forsøger de to fagforeninger at få stablet en sympatikonflikt på benene med deltagelse af en række andre fagforbund. Dermed er der udsigt til en kombination af blokader samt sympatikonflikter mod teatret. Sympatikonflikterne kan blandt andet komme til at betyde, at der ikke kan annonceres i dagbladene, og at der ikke afhentes skrald fra teatret. Konflikten er varslet på vegne af en række ansatte organiseret i de to forbund - eksempelvis 40 fritidsarbejdere og 30-35 restaurantansatte i RBF. De pågældende bliver ifølge deres forbund blandt andet aflønnet for lavt, de har ingen pauser, og der bliver ikke opsparet pensionsbidrag under ansættelsen, oplyser projektkoordinator i RBF Frank vid Stein. »Vi har netop afsendt første konfliktvarsel, og konflikten kan træde i kraft i starten af april måned. Varslet er afsendt, efter vi har prøvet at komme i forhandlinger med ledelsen på teatret siden efteråret sidste år, men uden at det er lykkedes«, siger Frank vid Stein til Ritzau. Formålet med den varslede konflikt er at få dækket de ansatte af en overenskomst, men først og fremmest drejer det sig om at få ordnede forhold for de ansatte. »Vi kan ikke leve med, at der er lønforskelle på Det Ny Teater i forhold til overenskomstdækkede andre steder i branchen på mellem 10-30 kroner«, siger Frank vid Stein. Han understreger samtidig, at RBF stadig håber på en fredelig løsning, inden det bliver nødvendigt, at konflikten træder i kraft. Hidtil har der ikke været forhandlinger mellem parterne, og ifølge Frank vid Stein er der ikke aftalt fremtidige møder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







