Politiken onsdag: Der har aldrig været langt fra den israelsk-arabiske konflikt til arabisk antisemitisme. Arabiske udgaver af 'Zions vise protokoller' - et antisemitisk værk med oprindelse i Napoleons Frankrig, der beskriver en verdensomspændende jødisk konspiration som roden til alt ondt - findes stadig i nye oplag hos i øvrigt respekterede boghandlere overalt i den arabiske verden. Og det er snarere reglen end undtagelsen, at Israel og det israelske militær i den arabiske presse beskrives som nazister. På den baggrund vakte det ikke megen undren, da den amerikanske holocaustbenægterbevægelse Institut for Historisk Revision og den schweiziske organisation Sandhed og Retfærdighed offentliggjorde, at de sammen ville holde en konference med titlen 'Revisionisme og zionisme' i Libanons hovedstad Beirut 31. marts i år. Konferencen nedkaldte sig omgående Simon Wiesenthal-centerets og en række andre jødiske organisationers protest, og også det amerikanske udenrigsministerium skal have forsøgt at lægge pres på den libanesiske regering for at få konferencen aflyst. Uden virkning. Så meget desto stærkere virkede det åbne brev, som 14 arabiske intellektuelle ved ugens begyndelse offentliggjorde i det saudiarabiskfinansierede arabisksprogede dagblad Al Hayat, der udkommer i London. De 14 arabiske intellektuelle tog klart afstand fra holocaustnægter konferencen med ordene: »Vi arabiske intellektuelle er forargede over dette antisemitiske arrangement«. Blandt de 14 er den palæstinensiske nationaldigter Mahmoud Darwish og den palæstinensiske litteraturprofessor Edward Said, Libanons bedst kendte digter Adonis og en række libanesiske, algeriske, syriske og marokkanske intellektuelle, hvis navne er velkendte i hele den arabiske verden. »Vi vil gerne gøre den libanesiske og den arabiske offentlighed opmærksom på denne konference og opfordrer de relevante myndigheder i Libanon til at forhindre, at denne uacceptable demonstration holdes i Beirut«, skrev de videre. I samme avis skrev den libanesiske Joseph Samaha på lederpladsen, at konferencen »vanærer Libanon«, og han kaldte uden omsvøb dens deltagere »historieforfalskere«. I Libanon har den iranskfinansierede Hizbollahbevægelse ivrigt forsvaret afholdelsen af konferencen og kaldt samtlige forsøg på at få den aflyst en »amerikansk-zionistisk« konspiration. Lederen af den schweiziske organisation Sandhed og Retfærdighed, Jürhen Graf, har, siden han i Schweiz blev dømt for holocaustbenægtelse, boet i politisk asyl i Irans hovedstad, Teheran. På konferencens deltagerliste står også den amerikanske David Irving, der forrige år under stor pressebevågenhed i London tabte en injuriesag imod en amerikansk historiker, der havde kaldt ham holocaustbenægter. Derimod har det i de sidste dage ikke været klart, hvorvidt den libanesiske regering stadig støtter og vil tillade afholdelsen af konferencen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen