Politiken torsdag: Ledelsens planer om gennemgribende ændringer på Statens Museum for Kunst har skabt intern splittelse mellem direktionen og den gruppe museumsinspektører, ændringerne først og fremmest vil berøre. De har samlet afvist direktionens forslag med bl.a. den begrundelse, at det vil svække den faglige kvalitet og dermed i sidste ende ramme kunsten og publikum. Samtidig frygter de 'menige' museumsinspektører, at Kobberstiksamlingen med den foreslåede omlægning risikerer at blive stedbarn på museet. Samlingen mistede allerede i forbindelse med den nylige til- og ombygning af museet terræn. Eksempelvis råder den ikke længere over et fast udstillingsareal. »Direktionens forslag er blevet gennemdrøftet, og vi kan ikke acceptere det«, siger museumsinspektør Vibeke Knudsen. Hun er tillidsrepræsentant for de protesterende museumsinspektører - ti i alt - på henholdsvis Kobberstiksamlingen og Maleri- og Skulptursamlingen. De to samlinger fungerer i dag som selvstændige afdelinger med hver sin overinspektør som leder. Den struktur ønsker museets direktion, der består af museumsdirektør Alllis Helleland og vicedirektør Bjarne Bach Østergaard, at bryde ned. Målet er at lægge de to samlinger sammen til én og nedlægge de to overinspektørstillinger. Deres funktioner skal samles hos en enkelt person, der skal have titel af forskningschef. »Der er tale om en reduktion, der kan svække den faglige leders muligheder for at prioritere og træffe kvalificerede beslutninger. Det kræver et indgående kendskab til samlingerne«, siger Vibeke Knudsen. »Og man kan frygte, at Kobberstiksamlingen vil blive yderligere nedprioriteret, hvis ingen kan tale dens sag, og chefens hovedinteresse falder på f. eks. maleri og installationskunst. Kobberstiksamlingen trækker ikke det store publikum, men den er med sine 300. 000 værker fra alle perioder speciel og kræver ekspertise«, siger Vibeke Knudsen. Behov for stramning Direktionens forslag til strukturændringer har været drøftet på to møder med de ti museumsinspektører. Det skal nu gennemgås i ledergruppen og siden i museets samarbejdsudvalg. »Selvfølgelig mener vi, at det er vigtigt at få ændringen gennemført. Ellers havde vi ikke foreslået den. Der er tale om en afgørende beslutning, men det er for tidligt at sige, hvad der vil ske. Ændringen vil især berøre de ti inspektører, men de er kun en lille del af det samlede personale, og nu skal resten også have lov at ytre sig. Og at der er uenighed, betyder ikke nødvendigvis, at der også er splid«, siger vicedirektør Bjarne Bach Østergaard. Direktionen begrunder sit forslag med bl. a. et behov for at skabe en mere stram, funktionel opdeling af organisationen. Ændringen skal gøre det lettere at prioritere og arbejde på tværs af samlingerne, hedder det. Forskningscenter En beslutning skal formentlig være truffet inden den første september. Da udløber åremålsansættelsen for den ene af de to overinspektører, Vibeke Pedersen, og hun har allerede forhandlet sig frem til et nyt arbejdsområde på museet. Leder af Kobberstiksamlingen, overinspektør Chris Fischer, er tjenestemandsansat. Hans hu står især til forskningen, og sammen med museet arbejder han på at få etableret et selvstændigt forskningscenter, der er knyttet til museet og Kobberstiksamlingen, men finansieret udefra. Ansøgninger er sendt til bl. a. Kulturministeriet og grundforskningsfonde. Lykkes det at skaffe de nødvendige midler, vil han kandidere til stillingen som centerleder.