Politiken torsdag: Sæsonens 86 koncerter i Tivolis Koncertsal kommer til at fordele sig stort set fifty-fifty mellem gratis- og betalingskoncerter, og der bliver noget for enhver smag. Maj måned byder på gæstespil af Peter Schaufuss' nye helaftensbalet om H.C. Andersen, og traditionen tro vil Operaakademiet præsentere nye stemmer. Tivoli bidrager til Det Kgl. Teaters 'Viva Verdi'-fejring med en nordisk arieaften og præsenterer, også i maj, den første af sæsonens filmforevisninger med levende musik. Det drejer sig om en gentagelse af sidste sæsons 'Jeanne d'Arc' med toner af dirigenten Ole Schmidt. Sæsonens anden filmforestilling med levende musik bliver, nok så spændende, Eisensteins mesterværk 'Panserkrydseren Potemkin' med musik af Sjostakovitj, og som noget nyt byder dette års Tivolisæson på koncerter med værter. Første vært er Jens Østergård, og når succesen gentages, er det musikchef Lars Grunth, der præsenterer Mendelssohns violinkoncert med det unge, danske violinhåb, Philippe Benjamin Skow. Mozart med mere De tunge solistsatsninger begynder først i juni med den amerikanske pianist Emanuel Ax, der skal spille Mozart, og den koreanske violinstjerne Sarah Chang i et lidenskabeligt program med 'Zigeunerweisen og Ravels 'Tzigane'. Den store, lille dirigent Gary Bertini er en gammel bekendt af Tivolipublikummet, og når han kommer med violinisten Frank Peter Zimmermann som Tjajkovskijsolist, skulle en af sæsonnens instrumentale stjernestunder være sikret. Iris Vermillion og Roland Wagenführer, der var i Tivoli sidste år, er programsat som de to vokalsolister i Mahlers 'Das Lied von der Erde', og så er der ellers 'Mozart m. m. ': En kammermusikorienteret festival i juli, mestendels gratis, der skal erstatte de velprøvede serier med Beethovenkvartetter og Schubertsonater. Her kan man også se Mozartfilm! August byder på klaverkineseren Lang Lang, og sammen med Orkester Norden er Nikolaj Znaider på banen. Han optræder i øvrigt allerede 20. april med Kapellet til en for længst udsolgt Tivolikoncert. Begge spiller Prokofiev i en russisk augustsatsning, der indbefatter Det Russiske Nationalorkester ledet af Paavo Berglund og Tivolis eget symfoniorkester ledet af Michail Jurowski med Boris Berezofsky som solist i Tjajkovskijs klaverkoncert. Den 26. august kommer Gidon Kremer med Sibelius' violinkoncert, og allerede tre dage efter er der igen tilløbskoncert, når Bo Boje Skovhus og Inga Nielsen mødes om Hugo Wolfs 'Italienisches Liederbuch'. Septembers operaaften er sensationelt nok ikke med dirigenten Marcello Viotti, der er blevet anderswo engagiert. I stedet står Angelo Cavallaro i spidsen for en dansk/internationalt besat 'Macbeth' af Verdi, der blandt andet giver solistplads til bel canto-tenoren Niels Jørgen Riis. Tivoli lukker og slukker med to dages balletfestival ved solodanser Johan Kobborg fra Royal Ballet i London samt nok en stjerneviolinist, Thomas Zehetmair, der både skal spille og dirigere. Sæsonens 86 Tivolikoncerter svarer til en reduktion i antal på ca. 15 procent mod sidste sæson, men i øvrigt er der ikke tale om besparelser, forklarer musikchef, Lars Grunth.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







