Politiken torsdag: Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau har fået en markant rolle i Ridley Scotts nye film 'Black Hawk Down'. Filmen bygger på en virkelig hændelse i 1993, hvor 18 amerikanske soldater blev dræbt under en indsats-aktion i borgerkrigen i Somalia. Nikolaj Coster-Waldau spiller en amerikansk Ranger-sergent, der deltager i aktionen. Nikolaj Coster-Waldau kommer til at spille sammen med bl. a. Tom Sizemore, Sam Shepard, Ewan McGregor og Jason Isaacs, og der er tale om en kæmpe chance for et gennembrud på den internationale filmscene. Ridley Scott er p.t. en af de mest eftertragtede instruktører efter ikke mindst de to biografaktuelle film 'Gladiator' og Hannibal'. På optagelse i Marokko Optagelserne til filmen er startet i denne uge i Marokko, hvor Ridley Scott også optog en stor del af 'Gladiator'. Inden Marokko har Nikolaj Coster- Waldau været et smut i USA, hvor han sammen med en række af de andre skuespillere blev underkastet hård eksercits af professionelle soldater i Fort Bragg for at kunne tackle rollen på autentisk måde. »Det er en stor chance for Nikolaj at få. Jeg er glad på hans vegne. Han er en meget dygtig skuespiller, men har ikke været så heldig med de seneste film, han har været med i«, siger produceren Ulrik Bolt Jørgensen. Han hentyder her til Aage Rais' film 'På fremmed mark', hvor Nikolaj Coster-Waldau også spillede en soldat - en dansk soldat udsendt til Bosnien. Filmen fik en meget blandet modtagelse af anmelderne og måtte hurtigt tages af plakaten. Det samme var tilfældet med Aksel Sandemose- filmatiseringen 'Misery Harbour', hvor Nikolaj Coster-Waldau også spillede hovedrollen. Ud over den store chance, som Ridley Scott-filmen repræsenterer, har Nikolaj Coster-Waldau også mulighed for at skabe opmærksomhed omkring sig via en anden international filmproduktion, som kommer senere på året. Han har nemlig afsluttet optagelserne til filmen 'Enigma', instrueret af Michael Apted, som bl. a. har stået bag James Bond-filmen 'The World is not Enough'. I den film, der også er en krigsfilm, spiller han bl. a. sammen med Kate Winslet. Premieren på 'Black Hawk Down' er planlagt til november i år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







