Musik for den brede smag til Grøn Koncert

Lyt til artiklen

Årets Grønne Koncerter byder på musik for flere forskellige smagsløg - og med øget sikkerhed. De syv koncerter i juli bliver gæstet af rockveteranerne fra TV-2, Poul Krebs og Aqua. Dertil er der dannet en trio af bands, som består af rap-musikerne fra Den Gale Pose og Outlandish - og af soulsangerinden Karen. Konferencieren bliver som vanligt multikunstner og forhenværende folketingsmedlem Jacob Haugaard. Åbningerne af koncerterne følger også traditionen og bliver foretaget af Evald Krog, der er formand og stifter af Muskelsvindfonden. Det bliver dog sidste gang for Evald Krog, da han fratræder den formandspost, han har haft i 30 år. Øget sikkerhed Koncerterne bliver afholdt fra den 13. til den 22. juli i rækkefølgen: Esbjerg, Odense, Århus, Blokhus, Vejle, Næstved og København. Koncerterne vil køre med de udvidede sikkerhedsforanstaltninger, der blev indført efter dødsulykken på Roskilde Festivalen sidste år, hvor ni unge mænd blev mast ihjel foran scenen. Den øgede sikkerhed til Grøn Koncert består bl.a. i forbedrede flugtveje og ventende ambulancer. Mest synlig er dog en storskærm på scenen, hvor publikum før koncertstarten får sikkerhedsinformationer. Skærmen skal også i brug, hvis der opstår tumult inde foran scenen. I så fald vil der gå 15 sekunder, fra musikken er stoppet, til der på skærmen vil være opfordringer til publikum om at gå væk fra scenen, oplyser Muskelsvindfonden til Ritzau. Et af hovednavnene til Grøn Koncert er bandet TV-2. Steffen Brandt, der er forsanger i bandet, forklarer, at ulykken i Roskilde stadig sidder i baghovedet på bandet. »Ulykken har påvirket os meget, fordi det kunne være sket, før det gjorde. Det er et stort ansvar at stå på scenen, og det kan være svært at skelne mellem, hvornår det er normale tumulter, og hvornår det er alvor. Men heldigvis synes jeg, at der er en anderledes publikumstradition til Grøn Koncert, så jeg tror, at sandsynligheden for en ulykke dér vil være mindre end til andre koncerter«, siger Steffen Brandt, der med TV-2 tidligere har spillet på Grøn Koncert i 1988 og 1999.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her