Politiken mandag: Tv-programmet 'Baren' trues af fusk med seerafstemningerne. Afstemningerne er ellers en af grundstenene i snage-tv-koncepterne, fordi seerne her kan få indflydelse på programmerne og bestemme, hvem der skal stemmes hjem. Men TV3 ændrede i fredags adgangen til afstemningerne, efter at en seer fra Randers afslørede, at en enkelt person via Internettet kan afgive 10-20 stemmer i minuttet.
»Vi har stoppet alle muligheder for at stemme fra udlandet«, siger informationsdirektør i TV3 Niels Jørgen Langkilde.
Han kan dog ikke med 100 procents sikkerhed afvise, at man også vil kunne fuske med afstemningen fra Danmark.
»Og jeg tør ikke sige, om nogle af de tidligere seks afstemninger har været påvirket af denne mulighed«, siger han.
Fidusen er, at man taster et bestemt www-link til en anonym såkaldt proxy-server i udlandet ind i sine internetbrowservinduer. Den skifter hele tiden IP- adresse - den adresse, en computer er registreret på. Og det betyder, at det for TV3 ser ud, som om at de stemmer, man afgiver, kommer fra forskellige computere - selv om de faktisk kommer fra samme computer. Derved bryder man reglen om, at hver seer kun må stemme én gang. Bristet tillid
Kim Bjørn fra Randers blev opmærksom på problematikken, fordi han fik en e-mail fra en fanklub for en af deltagerne i 'Baren'. Klubben ville sørge for, at Erkan Kilic fra Århus ikke bliver stemt hjem i aften, og gav derfor opskriften på, hvordan fanklubben med blot omkring 50 medlemmer kan afgive mere end 1. 000 internetstemmer i minuttet - 30. 000 stemmer på den halve time, showet kører.
»Det er en alvorlig brist i tilliden til programmet, navnlig over for de deltagere, der på grund af snyd og bedrag bliver frarøvet chancen for en halv million. Men også over for seerne, der mister tiltroen til, at det hele går retfærdigt til«, siger Kim Bjørn.
TV3s Niels Jørgen Langkilde siger, at stationen var forberedt på, at afstemningerne var »et paradis for hackere«.
»Vi prøver at have et højt beredskab, men vi kan ikke have samme sikkerhed som et folketingsvalg«.
Er det ikke et problem, at det demokratiske element i tv-koncepterne, almindelige seeres mulighed for deltagelse, på denne måde bliver begrænset, og at deltagernes kamp om en halv million kroner bliver manipuleret?
»Det er selvfølgelig meget vigtigt, at der er tale om en så fair afstemning som muligt. På den anden side er det jo ikke landets regering, der skal vælges«.
Det andet snage-tv-program, hvor deltagerne følges af kameraer 24 timer i døgnet og stemmes hjem en efter en, 'Big Brother' på TvDanmark, har ikke samme problem, for her kan kun stemmes over telefonen. I kampen om seere fører Big Brother fortsat med et gennemsnit i sidste uge på godt en kvart million, mens Baren måtte nøjes med et stykke under 200. 000.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








